|
Kapitel 1 1.1 Indledning Udsigterne for dansk økonomi tegner nu bedre. Den senere tids rentestigning underbygger de afdæmpende virkninger af Pinsepakken, ligesom der igen er kommet gang i eksporten. Dette bidrager til den nødvendige stabilisering af den økonomiske udvikling og en holdbar forbedring af betalingsbalancen. Men presset på arbejdsmarkedet er fortsat stort, og lønstigningerne er højere end ønskeligt. Det er derfor vigtigt med en afdæmpet løn- og omkostningsudvikling og stor agtpågivenhed i den økonomiske politik. Den økonomisk vækst i 1999 har vist sig at være stærkere end ventet i maj. Det skyldes blandt andet en stærkere fremgang i eksporten til dels som følge af en lidt højere vækst på eksportmarkederne. Det ændrer dog ikke ved, at der i forhold til 1998 er sket en væsentlig afdæmpning af aktiviteten. De første oplysninger for produktionen i 1999 viser således, at den økonomiske vækst er aftaget [) Kvartalsforl øb for udviklingen i BNP og andre nationalregnskabsvariable er vist i figur 1.4-1.6. Sammenligninger med prognosen i maj er vist i tabel 1.3.] ). Det understøttes af udviklingen i antal hussalg og bilkøb, jf. figur 1.1. Endvidere er betalingsbalancen forbedret med 15 mia. kr. i årets fem første måneder sammenlignet med samme periode i 1998. Der er således tegn på, at den økonomiskepolitik virker efter hensigten, og at der er opnået en bedre sammensætning af efterspørgslen. Efter tre år med økonomisk-politiske stramninger lægges der op til en stort set neutral finanspolitik i 2000. Som følge af opdriften i ikke mindst de kommunale serviceudgifter stiller det imidlertid store krav til finansloven for 2000 at holde en afbalanceret finanspolitik. Men situationen på arbejdsmarkedet betyder, at den offentlige sektor ikke må bidrage til øget aktivitet og lønpres. Hvis den finanspolitiske linie ikke holdes, vil det øge risikoen for overophedning og tiltagende inflation. Figur 1.1 Antal salg af enfamiliehuse og antal nyregisterede
personbiler Det er regeringens mål, at der sker en yderligere afdæmpning af stigningen i det offentlige forbrug til 1 pct. i 2000. Det indebærer stort set nul-vækst i de statslige driftsudgifter, idet råderummet for offentlige udgiftsstigninger er tildelt kommunerne ifølge kommuneaftalerne fra juni. Det giver kommunerne bedre mulighed for at løfte opgaverne indenfor børnepasning og folkeskolen og for at forbedre servicen på sygehusområdet og inden for ældreomsorgen. Boks 1.1 Den økonomiske udvikling
Set i lyset af de senere års opgang i de kommunale udgifter ligger den aftalte udgiftsstigning i overkanten af det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige. Derfor er det særlig vigtigt, at de kommunale udgifter denne gang holder sig inden for de aftalte rammer. Det er endvidere en forudsætning, at den gennemsnitlige skatteprocenterne under ét holdes i ro for KL-kommunerne og amtskommunerne, jf. kapitel 8. De danske lønstigninger ligger højt sammenlignet med udlandets, og det øgede pres på arbejdsmarkedet forstærker lønpresset til skade for konkurrenceevnen. Hertil kommer, at konkurrenceevnen belastes af en svag produktivitetsudvikling. Forværringer af konkurrenceevnen betyder alt andet lige, at de fremtidige beskæftigelsesmuligheder forringes. Derfor er det nødvendigt med en opbremsning, der mindsker lønpresset, selvom det indebærer en beskeden, midlertidig stigning i ledigheden. Det erbetalingen for at opnå en mere holdbar beskæftigelsesfremgang på lidt længere sigt. Endvidere skal arbejdsmarkedsreformen gives tid til at virke, så udbuddet af arbejdskraft bedre modsvarer efterspørgslen, og løninflationen dæmpes. Inflationen ventes at udgøre 2,5 pct. i 1999 og 2,4 pct. i 2000, jf. tabel 1.1. Sammenlignet med de andre EU-lande ligger den danske inflation fortsat på et højt niveau - og forskellen er øget gennem første halvår 1999. Det understreger behovet for en moderat indenlandske efterspørgselsvækst, herunder at der ikke lempes på finanspolitikken. Risiciene i den internationale økonomi er aftaget i den senere tid, men de er ikke forsvundet. Den bløde landing for USA's økonomi er -igen - udsat, og voksende inflation og lønpres øger risikoen for en hård landing. Der er tegn på, at det er ved at vende i Tyskland, men informationerne er ikke særlig håndfaste. Den tyske økonomi kører fortsat på et ret lavt blus, og ledigheden er ophørt med falde. Den ventede afdæmpning af USA's økonomi, der skulle afløses af et tysk opsving, kan således endnu ikke konstateres med sikkerhed. Efter den omfattende finansielle krise er der tilsyneladende et begyn dende opsving i de fleste sydøstasiatiske lande. Men der er fortsat skrøbelige finansielle forhold på mange nye markeder. Det fornyede opsving i de asiatiske lande har tiltrukket kapital og dermed bidraget til et øget renteniveau i blandt andre de europæiske lande. Den fortsatte økonomiske fremgang i USA og den svage vækst i euroområdet øgede rentespændet mellem USA og euroområdet og svækkede euroen frem til midten af juli, hvor euroen var tæt på kurs 100 over for dollar. Herefter vendte udviklingen: Rentespændet er blevet reduceret, og euroen moderat styrket. Tabel 1.1 Nøgletal
1) Når markedsvæksten typisk er
større end OECDs vejede BNP-vækst, skyldes
det, at importelasticiteten er større end 1. (fortsættes) Tabel 1.1 Nøgletal (fortsat)
10) Opgørelsen er baseret på
Danmarks Statistiks nye nationalregnskab, der er opstillet efter
retningslinierne i det nye europæiske nationalregnskabssystem
ENS95. Kronen følger euroen, og stigningen i først og fremmest dollarkursen i første halvdel af 1999 reducerede derfor den effektive kronekurs, hvilket isoleret set styrkede konkurrenceevnen. Det modvirker på kort sigt effekten af de relativt høje danske lønstigninger, mens den seneste svækkelse af dollaren til gengæld indebærer et yderligere pres på konkurrenceevnen. Udsigten til højere inflation i USA og Europa har i den senere tid forstærket stigningen i de lange renter - herunder de danske. Forventningerne om tiltagende inflation i Europa er baseret på indikatorer, der peger i retning af, at det økonomiske opsving er på vej. De tilkomne oplysninger giver dog ikke anledning til større justeringer af prognosen for den internationale vækst i forhold til Maj-vurderingen. Renten er steget lidt kraftigere i Danmark end i Tyskland, hvilket betyder, at rentespændet er udvidet til 0,5 pct. mod omkring 0,3 pct. i begyndelsen af 1999. 1.2 Hovedtræk af prognosen USA, EU og Japan har fortsat en meget forskellig konjunkturplacering. Der er stadig stærk vækst i efterspørgslen i USA, mens EU-landenes økonomi som helhed var præget af afmatning i første halvår 1999. De seneste oplysninger tyder på, at den japanske økonomi langsomt er på vej ud af recessionen, mens de øvrige sydøstasiatiske økonomier oplever et begyndende opsving oven på den finansielle krise. Der er ikke store ændringer i vurderingen af den internationale økonomi i forhold til Maj-oversigten. Skønnet over den økonomiske vækst i USA er dog opjusteret med henholdsvis 0,2 og 0,4 procentpoint til 3,5 og 2,5 pct. i 1999 og 2000. For EU som helhed ventes uændret en BNP-vækst på 1,9 og 2,7 pct. i de to år. Den ventede forbedring af den europæiske økonomi i løbet af 1999 understøttes blandt andet af øget tillid i erhvervene og bedre eksportudsigter somfølge af vendingen i de asiatiske økonomier. I lyset af de seneste -overraskende positive - tal for væksten i Japan opjusteres skønnet over BNP-væksten fra -1,3 pct. til 0,2 pct. i 1999 og fra 0,3 til 0,8 pct. i 2000, jf. kapitel 2. Tabel 1.2 Efterspørgsel, import og produktion 1995-2000
Anm.:Opgørelsen er foretaget efter principperne i det hovedreviderede nationalregnskab, herunder at fastprisberegningen sker i 1990-priser. 1) De procentvise ændringer angiver
ændringerne i lagerinvesteringerne (i 1990-priser) i procent
af BNP (i 1990-priser) i det foregående år. De foreløbige nationalregnskabstal for 1. kvartal 1999 viser, at der som ventet indtrådte en afdæmpning af BNP-væksten i Danmark - og endda lidt kraftigere end lagt til grund i maj. Udviklingen er imidlertid påvirket af store omsving i lagrene, som isoleret set reducerede BNP-væksten med ca. 3 procentpoint i første kvartal. BNP-vækstenventes at aftage fra 2,7 pct. i 1998 til 1,6 pct. i 1999, jf. tabel 1.2. Det er en opjustering på 0,3 procentpoint i forhold til maj, hvilket skyldes større eksport og øgede erhvervsinvesteringer. I 2000 reduceres stigningen i BNP yderligere til 1,3 pct., svarende til den i maj forventede vækstrate. I 1998 svarede den danske BNP-vækst stort set til EU-gennemsnittet.Den ønskede afdæmpning af dansk økonomi sammenholdt med det ventede opsving i euroområdet betyder, at vækstforskellen øges i 1999 og 2000. Det forskellige vækstbillede vil - som tilsigtet - have en positiv effekt på betalingsbalancen. Dermed bliver den indeværende periode med underskud på betalingsbalancen formentlig relativt kortvarig - og med betydeligt lavere underskud end under opsvinget i 1980'erne - idet der kun ventes et lille underskud i 2000, jf. kapitel 6. I årets første fem måneder er betalingsbalancen forbedret med 15 mia. kr. sammenlignet med den tilsvarende periode i 1998. Sammen ligningen af de to perioder vanskeliggøres dog af storkonflikten i 1998, store og usikre lagerbevægelser samt af forskydninger i tidspunktet for rentebetalingerne mv., som giver et for positivt billede af den aktuelle betalingsbalanceforbedring. Derfor ventes underskuddet på betalingsbalancen "kun" reduceret fra 16 mia. kr. i 1998 til 8 mia. kr. i 1999 og 3,5 mia. kr. i 2000. Udviklingen på betalingsbalancen bestemmes primært af udviklingen i den danske efterspørgsel. Der er foretaget en lille nedjustering af væksten i det private forbrug i 1999 fra 2,2 til 2,0 pct., hvilket påvirker betalingsbalancen positivt. I 2000 ventes en forbrugsvækst på 1,5 pct., jf. kapitel 7. Nedjusteringen i 1999 er primært begrundet i rentestigningen, men udviklingen i detailomsætningen tyder ligeledes på en lidt langsommere vækst. Hertil kommer, at bilsalget i de første syv måneder af 1999 er faldet mere end tidligere ventet, jf. figur 1.1. Boligpriserne er vokset lidt hurtigere end forventet og ventes nu at stige med 6 pct. i 1999. Den senere tids forøgelse af den lange rente betyder, at der nu ventes et fald i husprisen på 1 pct. i 2000, hvor der tidligere var regnet med en stigning på 2,5 pct. Af samme årsag regnes der nu med et tydeligere fald i boligbyggeriet på henholdsvis 6 og 4 pct. i de to år. Pengeinstitutternes og realkreditinstitutternes udlån til husholdninger og erhverv stiger stærkt under højkonjunkturer med pengeinstitutternes udlån som de mest konjunkturfølsomme, jf. kapitel 3. Efter kraftig stigning i udlånene i de senere år er væksten taget af i 1999, og de seneste rentestigninger må formodes at lægge en yderligere dæmper på de fremtidige udlån. Rentestigningen bremser konverteringerne af realkreditlån, hvilket vil bidrage til at mindske forbrugsvæksten en smule. I 1998 konverterede husholdningerne realkreditlån for over 160 mia. kr. - og i første halvår 1999 for ca. 90 mia. kr. Husholdningernes opsparingskvote ventes reduceret fra 4,6 pct. i 1998 til 1,7 pct. i 1999, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med ændringerne for det særlige ATP-bidrag, der fra 1999 regnes som en skat og ikke privat opsparing. I 2000 øges opsparingskvoten til knap 2 pct. Det er betydeligt lavere end de ca.10 pct., som husholdningerne sparede op af den disponible indkomst i begyndelsen af 1990'erne. Opsparingskvoten ventes at stige yderligere på lidt længere sigt som følge af den igangværende afdæmpning af konjunkturerne, det højere renteniveau og ikke mindst Pinsepakkens opsparingsincitamenter. Den højere rente og det aftagede kapacitetspres betyder, at erhvervsinvesteringerne kun ventes øget med henholdsvis 2 og 1 pct. i 1999 og 2000 mod omkring 10 pct. i de to foregående år, jf. tabel 1.2. De konjunkturfølsomme investeringer ventes at vokse noget stærkere, og der er foretaget en betydelig opjustering af materielinvesteringerne i lyset af den overraskende kraftige stigning i første kvartal, jf. kapitel 5. Udviklingen i lagerinvesteringerne forstyrrer billedet af den underliggende økonomiske udvikling. I første kvartal var der ifølge de foreløbige opgørelser en så kraftig reduktion af lagerinvesteringerne, at BNP-væksten blev negativ. Erfaringen viser dog, at opgørelsen af lagrene er særdeles usikker og udsat for hyppige og markante revisioner, jf. kapitel 5. Trods afdæmpningen af produktionen var der en betragtelig stigning i beskæftigelsen i første kvartal 1999, primært i den private sektor. Beskæftigelsen ventes herefter at aftage, hvilket understøttes af ATP-statistikken for andet kvartal 1999. På den baggrund ventes beskæftigelsen at øges med 39.000 personer i 1999 (mod 18.000 personer i Maj-oversigten) og at falde med 7.000 personer i 2000, jf. kapitel 4. Den modsatrettede udvikling i produktion og beskæftigelse i første kvartal 1999 indebærer en fortsat ugunstig produktivitetsudvikling. Det er imidlertid ikke unormalt, at den opgjorte produktivitet svækkes på toppen af et konjunkturforløb. Det skyldes, at den aftagende vækst i produktionen typisk først slår ud i beskæftigelsen med en vis forsinkelse. Derfor er produktivitetsstigningerne normalt store i begyndelsen af et opsving og lave i slutningen af opsvinget og ved konjunkturnedgang. Der har i øvrigt også tidligere været fald i produktionen i et kvartal samtidig med stigning i beskæftigelsen (f.eks. i 1986 og 1987). Ledigheden er fortsat med at falde gennem 1999. I juni udgjorde den sæsonkorrigerede ledighed 5,5 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er en betydeligt lavere ledighedsprocent end under 1980'ernes opsving. Udviklingen i ledigheden betyder, at omsvinget i arbejdsløsheden fra 1999 til 2000 bliver mindre end tidligere ventet. I 2000 ventes ledigheden nu at udgøre 5,7 pct., hvilket svarer til ca. 4½ pct. efter EU's opgørelsesmetode - den gennemsnitlige ledighedsprocent i EU er mere end dobbelt så høj. Presset på arbejdsmarkedet er således fortsat ind i 1999, hvilket afspejler sig i, at lønstigningstakten er tiltaget i første kvartal. Da lønstigningerne foreløbig har udvist det i maj forventede forløb, fastholdes skønnet over lønstigningen på henholdsvis 4½ og 4 pct. i 1999 og 2000, jf. kapitel 4. Sammenholdt med lønstigningerne i udlandet - og den svage produktivitetsudvikling - kan en tilfredsstillende beskæftigelsesudvikling på lidt længere sigt ikke bære lønstigninger på dette niveau. Også selvom lønstigningerne i EU ventes at tage til. Den seneste tids styrkelse af den effektive kronekurs understreger yderligere behovet for, at de kommende overenskomstforhandlinger resulterer i tilbageholdenhed med lønstigninger, så konkurrenceevnen kan genoprettes. Manglen på visse typer arbejdskraft hæmmer blandt andet virksomhe dernes eksportmuligheder. Eksportproblemerne forstærkes, når konkurrenceevnen samtidig udvikler sig ugunstigt. I de senere år har dansk industrieksport således tabt markedsandele målt i faste priser, og der ventes også tab af markedsandele i både 1999 og 2000 primært som følge af forværringen af lønkonkurrenceevnen i 1998 (som først slår igennem på eksporten med en vis forsinkelse). Forringelser af konkurrenceevnen er til skade for beskæftigelsen, da der tabes markedsandele både på hjemme- og eksportmarkederne. Derimod er den samlede påvirkning af betalingsbalancen afhængig af, hvilken tidshorisont, der anlægges. Det skyldes dels, at f.eks. højere danske lønninger og priser først med forsinkelse slår igennem på eksport- og importordrerne, dels at mængder og priser bevæger sig modsat. Dermed kan eksportværdien på kort sigt øges som følge af højere priser, indtil reaktionen i form af lavere eksportmængder slår igennem. Endvidere påvirker forringelser af konkurrenceevnen investeringerne og dermed importen i nedadgående retning. På længere sigt er den samlede effekt på betalingsbalancen dog negativ. I første halvår 1999 tiltog væksten i de danske forbrugerpriser blandt andet som følge af de højere lønstigninger og Pinsepakkens afgiftsforhøjelser. Inflationsskønnet fastholdes på 2,5 pct. i 1999 og 2,4 pct. i 2000. Den underliggende prisstigningstakt - der er renset for påvirkninger fra importpriser mv - ligger fortsat på et højt niveau (over 3 pct.). Der er ikke store ændringer i vurderingen af de offentlige finanser i forhold til maj. Skønnet over væksten i det offentlige forbrug er øget med 0,1 procentpoint til 1,5 pct. i 1999 og uændret 1 pct. i 2000 (opgørelsen af forbrugsvæksten i 1998 er ændret fra 2,6 til 3 pct.). Endvidere ventes overskuddet på de offentlige budgetter at udgøre ca. 35 mia. kr. i 1999 og 29 mia. kr. i 2000, hvilket stort set er uændret i forhold til Maj-vurderingen. Den stærke stigning i overskuddet fra 10 mia. kr. i 1998 til 35 mia. kr. i 1999 skyldes blandt andet ændringen i ATP-bidraget, der øger de offentlige indtægter med 7 mia. kr. i 1999. Kommuneaftalerne holdt sig inden for de rammer, der var lagt til grund i maj, for så vidt angår forbrugsvæksten, mens adgangen til at foretage anlægsinvesteringer blev mere lempelig. Endvidere er der skønnet en stigning i den gennemsnitlige kommunale skatteprocent på 0,1 point. Risikomomenter Det er vurderingen, at risiciene i den internationale økonomi er aftaget, først og fremmest fordi krisen i de sydøstasiatiske økonomier synes at være på retur. Men der er fortsat betydelige risici:
For den danske økonomi er der også betydelige risici i den økonomiske udvikling:
Hertil kommer usikkerheden med hensyn til, hvordan dansk økonomi påvirkes af eventuelle edb-problemer - eller forventninger herom - i forbindelse med årtusindeskiftet. 1.3 Udfordringerne for den økonomiske politik Den overordnede risiko i konjunkturvurderingen er, at det ikke lykkes at holde en tilstrækkelig afbalanceret pris- og lønudvikling, hvilket vil være til skade for en holdbar beskæftigelsesfremgang og tilliden til dansk økonomi. En midlertidig nedgang i den økonomisk vækst er nødvendig for, at stabiliteten i dansk økonomi kan fastholdes på længere sigt. Endvidere skal den indenlandske efterspørgsel modereres for at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til at øge eksporten - ikke mindst når den ventede vending i Tysklands økonomi slår igennem. Derfor erder ikke plads til lempelser af finanspolitikken, der vil lægge beslag på den arbejdskraft, der bør være til rådighed for erhvervene. Opgørelserne af forbrugertilliden viser fortsat en stigende tendens, hvilket kan indebære en risiko for, at de opsparingsfremmende elementer i Pinsepakken modvirkes af andre faktorer. Det understreger yderligere behovet for, at finanspolitikken holdes i stram snor. De danske prisstigninger ligger for tiden på et relativt højt niveau. Inflationen ventes også at tiltage i de andre EU-lande, men da det sker på et senere tidspunkt end i Danmark, vil de danske prisstigninger nærme sig loftet for EU's inflation. Det er vigtigt for dansk økonomi, at inflationen ikke tager til. Derfor er det afgørende, at Pinsepakken og finanspolitikken får de tilsigtede virkninger, og at der er vilje til at følge op med yderligere tiltag, hvis der viser sig fortsat at være for meget pres på dansk økonomi. Væksten i det offentlige forbrug forudsættes fortsat at blive reduceret fra 3 pct. i 1998 til 1,5 pct. i 1999 og 1 pct. i 2000. Som det fremgår af figur 1.2, har der tidligere været lagt op til reduktioner af det offentlige forbrugs vækstrate, men hensigterne er blevet modvirket af navnlig stigninger i de kommunale serviceudgifter. Det vil ikke være holdbart at fortsætte med de høje vækstrater i det offentlige forbrug. Der er for det første behov for, at det offentlige ikke lægger beslag på arbejdskraft, som bør være til rådighed for den private sektor. For det andet bør udgifts- og skattetrykket reduceres, så tilskyndelsen til øget arbejdsindsats styrkes. For det tredje er det nødvendigt at opnå en tilstrækkelig konsolidering af de offentlige finanser, så der er noget at "tære af", når konjunkturerne vender. Dette råderum er særlig påkrævet i lyset af de langsigtede udfordrin ger for dansk økonomi med udsigten til øgede udgifter til en voksende ældrebefolkning. De indgåede kommuneaftaler er forenelige med hensynet til en afdæmpning af den indenlandske efterspørgsel. Men det forudsætter, at de indgåede aftaler også overholdes i praksis i den enkelte kommune. Det er vigtigt i den aktuelle konjunktursituation, at kommunerne lever op til deres ansvar over for samfundsøkonomien. Figur 1.2 Budgetteret og faktiske vækst i det
offentlige forbrug Der er gennemført betydelige strukturelle forbedringer i de seneste år navnlig på skatteområdet og på arbejdsmarkedet. Formålet med reformerne har blandt andet været at styrke opsparingen og arbejdsudbuddet. Virkningen af arbejdsmarkedsreformerne afspejles blandt andet i, at lønningerne er steget knap så kraftigt som under det foregående opsving. Niveauet for den strukturelle ledighed er blevet reduceret, hvilket har forbedret den offentlige sektors strukturelle saldo, jf. kapitel 8. Der har siden slutningen af 1980'erne været en tydelig forbedring af betalingsbalancen, når der ses bort fra påvirkningen fra konjunkturerne, jf. kapitel 6. I løbet af de seneste 10 år er overskuddet på den "konjunkturrensede" vare- og tjenestebalance øget fra 2-3 pct. af BNP til 5-6 pct. af BNP. Det tyder på, at der er sket en strukturel forbe dring af den danske betalingsbalance blandt andet som følge af de opsparingsfremmende virkninger af skattereformerne og forbedringen af den offentlige sektors strukturelle saldo. Dansk økonomis strukturelle placering er således blevet forbedret i de senere år. Men der vil løbende være behov for initiativer, der forbedrer strukturerne ikke mindst på arbejdsmarkedet (herunder reformer på voksen- og efteruddannelsesområdet). Det er forudsætningen for en fortsat og holdbar beskæftigelsesfremgang. Strukturel le forbedringer er - sammen med en stram finanspolitisk linie - vigtige for tilliden til dansk økonomi. Derved understøttes fastkurs politikken og den økonomiske stabilitet. Initiativerne på miljøområdet, blandt andet i form af grønne afgifter, betyder, at der også er sket strukturelle forbedringer på det miljø-økonomiske område. Trods fortsat øget forbrug og produktion er det dermed alligevel lykkedes at reducere miljøbelastningen i form af f.eks. udledninger af CO2 og SO2. Regeringen har fastsat en række mål for dansk økonomi i år 2005, herunder mål for reduktionen i antallet af overførselsmodtagere, i skattetrykket og i den offentlige gæld og udlandsgælden, jf. figur 1.3. Styrken af det økonomiske opsving og den ledsagende kraftige forbedring af beskæftigelsen betyder, at målene tegner til at blive opfyldt med hensyn til antallet af overførselsmodtagere og den offentlige gæld. Derimod er udlandsgælden ikke blevet nedbragt i det forudsatte tempo blandt andet på grund af den relativt kraftige stigning i dendanske efterspørgsel. Skattetrykket udvikler sig heller ikke som ønsket - tværtimod øges skattetrykket i 1999 (til dels som følge af ændringen af ATP-opsparingen). Skattetrykket falder igen i 2000, men der resterer en yderligere reduktion af skattetrykket fra 2000 til 2005, hvilket vil stille ganske betydelige krav til finanspolitikken, når der samtidig tages hensyn til udgiftspresset og målet for den offentlige gæld. Figur 1.3 Udlandsgæld, offentlig gæld, skattetryk
og antal overførselsmodtagere 1994, 2000 og 2005
Figur 1.4 Kvartalsforløb for privat efterspørgsel
Figur 1.5 Kvartalsforløb for udenrigshandel og
BNP
Figur 1.6 Kvartalsforløb for beskæftigelse
og ledighed
Tabel 1.3 Sammenligning af skønnene for 1999 og 2000 på udvalgte områder med Økonomisk Oversigt, maj 1999
1) Ændring i lagerinvesteringerne (i
1990-priser) i pct. af BNP (i 1990-priser) det forudgående
år. Tabel 1.3Sammenligning af skønnene for 1999 og
2000 på udvalgte områder med Økonomisk Oversigt,
maj 1999, fortsat
4) Ekskl. Nationalbanken. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||