Erhvervs- og Vækstministeriet arbejder målrettet med ligestilling med særligt fokus på flere kvinder i ledelse.
Ministeriet har i 2008 underskrevet ”Charter for flere kvinder i ledelse”.
I 2008-2010 har der været særligt fokus på rekruttering af kvindelige ledere.
Ministeriet måler løbende på centrale nøgletal for at følge udviklingen. I dag er halvdelen af alle nye ledere kvinder – og det gælder både, hvis der er tale om intern og ekstern rekruttering. Da charteret blev underskrevet var kun en tredjedel af nye ledere kvinder.
I 2009 blev Erhvervs- og Vækstministeriet endvidere et grønt ministerium som følge af en vurdering foretaget på baggrund af Ligestillingsministeriets ligestillingsredegørelse, som gennemføres hvert andet år.