Ny strategi skal give vækst i dansk turisme

Danmark skal i 2025 have en tredjedel flere turister og turismeomsætningen skal nå 140 mia. kr. Med en række turismefremmende initiativer skal en ny national strategi for dansk turisme sætte en fælles retning for dansk turisme. Strategien blev i dag lanceret i Legoland af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.
Pressemeddelelse
19. september 2016

Turisme er ’big business’ i Danmark med en årlig omsætning, der nærmer sig de 95 mia. kr. og en beskæftigelse svarende til ca. 115.000 fuldtidsarbejdspladser.

På globalt plan forventes turismen at vokse med knap 4 pct. årligt i de kommende år, og nu skal en ny national strategi medvirke til, at Danmark får del i den globale turismevækst. Det er ambitionen, at Danmark i 2025 har en tredjedel flere turister, svarende til 17 mio. flere overnatninger end i 2015, og at turismeomsætningen når 140 mia. kr., hvilket er 45 mia. kr. mere end i 2014. Samtidig skal de udenlandske turister være mindst lige så tilfredse med ferieoplevelsen i Danmark som i vores nabolande.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:
”Danmark er et stort turismeland, og turismeerhvervet spiller en væsentlig rolle for dansk vækst og beskæftigelse, både i storbyerne og i landdistrikterne, hvor turisterne nyder den danske kyst og natur." 

"Selvom det de seneste år er gået godt for dansk turisme, så går det også godt hos flere af vores konkurrenter og Danmark har tabt markedsandele i de senere år. Derfor styrker vi nu indsatsen på turismeområdet, så vi kan tiltrække flere turister, der bruger flere penge og er mere tilfredse med at gæste Danmark." 

"Det Nationale Turismeforum har lagt et stort arbejde i strategien og de mange initiativer, og det glæder mig, at dansk turisme nu får en fælles retning. Sammen vil vi arbejde for, at Danmark kan tilbyde de oplevelser og services, som turisterne efterspørger, så Danmark kan blive en endnu mere attraktiv turistdestination.”

Den nye nationale strategi for dansk turisme skal samle de private og offentlige aktører på turismeområdet, så hele turismeerhvervet bidrager til en samlet og koordineret indsats, der gør det muligt styrke dansk turisme.

Som udgangspunkt for det fælles arbejde præsenteres i strategien en ny fælles vision for dansk turisme: 

”Danmark skal være en nærværende turistdestination, hvor vi sammen med vores gæster skaber ægte og mangfoldige oplevelser af høj kvalitet – altid i øjenhøjde og tæt på.” 

Den nationale strategi for danske turisme indeholder en række initiativer inden for fem strategiske indsatsområder:
Pressekontakt: Sara Ringgaard Price, srp@evm.dk, 91 39 94 07


Tema
Hvad betyder regeringens vækstplan for hele Danmark

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.