20 projekter skal skabe vækst på de danske småøer

Erhvervs- og Vækstministeriet har netop uddelt i alt 2,3 mio. kr. til udviklingen af de små øsamfund, der kan kaste lys over deres potentialer. Derudover har fire forsknings- og informationsprojekter modtaget støtte for samlet 1,8 mio. kr.
Pressemeddelelse
15. december 2015

Der er millioner på vej til i alt 16 projekter på de danske småøer. Projekterne skal være med til at understøtte turisme, erhvervsudvikling og fastholdelse af arbejdspladser.

"Søgningen til Landdistriktspuljen vidner om, at der er masser af initiativ og iværksætterånd på de danske småøer. Det er meget positivt, for det lokale initiativ er afgørende for, at der skabes den vækst og udvikling lokalt, som der er så hårdt brug for mange steder i Danmark," siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og fortsætter:  

"Småøerne har noget ganske særligt at byde på, og det skal de 16 projekter, som vi nu giver midler til, være med til at synliggøre. Det skal være med til at tiltrække turister og derved skabe vækst og arbejdspladser."

Flere af de støttede projekter på småøerne sigter på at udvikle turismeerhvervene og gøre det mere attraktivt at besøge de danske småøer. Der er blandt andet givet støtte til forbedringer af havnene på henholdsvis Hjortø og Sejerø, som er turisternes første møde med øen. Blandt de øvrige støttede projekter, har flere til formål at bevare øsamfundets købmandsforretning og udvikle nye lokale produkter. 

Oversigt over støttede projekter

Samtidig bliver der delt 1,8 mio. kr. ud til 4 forsknings- og informationsprojekter, der skal belyse og formidle viden om landdistrikternes potentialer og udfordringer. Et af de støttede projekter har fx fokus på små og mellemstore virksomheders muligheder for at etablere sig i overflødiggjorte bygninger i landdistrikterne.

"Vi skal generelt sørge for, at vi får mest muligt for pengene, og de fire projekter kan give os ny viden om, hvordan vi med en fokuseret indsats kan fremme væksten og udviklingen i de danske landdistrikter,” siger Troels Lund Poulsen. 

Kontakt: Martin Hein 91 39 94 55

Tema
Troels Lund Poulsen: Davos er uhyggeligt interessant

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen er til det verdensøkonomiske topmøde i Davos – og fortæller her hvilke temaer, der er de mest interessante set med hans øjne.