Vækst og udvikling i hele Danmark

Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark. Dansk økonomi er i fremgang, og flere steder i landet er beskæftigelsen stigende. Men væksten har siden krisen været svagere end i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Status for Vækst og udvikling i hele Danmark - oktober 2016

Regeringen lancerede den 23. november 2015 udspillet Vækst og udvikling i hele Danmark. Regeringen har efterfølgende indgået tre store politiske aftaler og gennemført en lang række af initiativerne, der øger mulighederne for vækst og udvikling og samtidig gør det lettere at bo og arbejde i alle dele af Danmark. Samlet er der tale om over 120 initiativer, der vil øge BNP med op mod 2½ mia. kr. om året i hele Danmark. Cirka en tredjedel af initiativerne er gennemført og yderligere cirka en tredjedel er klar til folketingets behandling i 2016/2017. I strategien er der fem veje til vækst og udvikling i hele Danmark.
Læs mere

Status for gennemførelsen af Vækst og udvikling i hele Danmark - hele listen (pdf)

Eksempler på initiativer fra Vækst og udvikling i hele Danmark og deres virkning: 

Reducerede gødskningsnormer betyder bedre indtjening for landbruget

Den første vej til vækst og udvikling i hele Danmark er bedre rammer for landbrugs- og fødevareerhvervet. Det er fx slut med reducerede gødskningsnormer. De første 2/3 af normreduktionen blev fjernet tilbage i marts. Den sidste 1/3 blev fjernet d. 1. august. Vurderingen har været, at normreduktionen har kostet mellem 1,3-1,8 mia. kr. årligt for erhvervet. 

Ny teknologi i danske produktionsvirksomheder

Den anden vej til vækst og udvikling i hele Danmark er gode vilkår for produktion og investeringer. På dette område er der blandt andet afsat 42 mio. kr. til en tilskudsordning, så flere små og mellemstore produktionsvirksomheder kan gøre brug af robotter og anden ny teknologi, der kan styrke virksomhedernes konkurrencekraft. Konkret kan de søge penge til at udarbejde en business case og til køb af ekstern hjælp, når den konkrete indfasning af ny teknologi finder sted.  


Udviklingsområder inden for kystnærhedszonen

Den tredje vej til vækst og udvikling i hele Danmark er liberalisering af planloven og bedre rammer for turismen. Regeringen indgik i juni 2016 et forlig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Konservativt Folkeparti, og der vil i forlængelse heraf i folketingssamlingen 2016/2017 blive fremsat lovforslag til modernisering af planloven og naturbeskyttelsesloven. Én af de væsentlige ændringer bliver, at kommunerne nu får mulighed for at ansøge om udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg og virksomheder.  


Bredbåndspulje på 200 mio. kr. og nedsatte færgepriser

Den fjerde vej til vækst og udvikling i hele Danmark er, at der skal være gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark. Regeringen har derfor afsat 200 mio. kr. til en fireårig bredbånds-pulje, heraf 80 mio. kr. i år. Første ansøgningsrunde er åben indtil 31. oktober i år. Der er også afsat midler til at sænke færgepriserne. Fx er prisen på en bil og fem passagerer til Læsø faldet fra 460 kr. for en enkeltbillet til 225 kr. i efteråret 2016 for almindelige rejsende (ikke ø-boer).


Statslige arbejdspladser flytter ud

Den femte vej til vækst og udvikling i hele Danmark er udflytningen af 3.900 statslige arbejds-pladser. Flere hundrede arbejdspladser er allerede flyttet. Blandt andet er et stort antal arbejds-pladser flyttet til Hjørring i forbindelse med Statens Administrations udflytning. Patent- og Varemærkestyrelsen er flyttet ind i deres nye lokaler i Ikast og Nævnenes Hus har indviet deres nye bygning i Viborg.  

Initiativer som er gennemført

1. BEDRE RAMMER FOR LANDBRUGS- OG FØDEVARERHVERVET

  • Aftale om landbrug- og fødevarepakke.
  • Randzoneloven er ophævet.
  • Gødskningsloven er ændret, så de reducerede kvælstofnormer bliver udfaset. 
  • Naturbeskyttelsesloven er ændret, så forbuddet mod at sprøjte og gødske § 3-beskyttede arealer bliver tilbagerullet.
  • Kravet om yderligere 60.000 hektar efterafgrøder gennemføres ikke. 
  • Tilskudsgrænsen for slagteenheder er hævet fra 30.000 til 35.000.
  • Kødkontrollen kan gøres billigere på de mellemstore slagterier.
  • Vækstfonden har fået mulighed for i 2016-2017 at stille med op til 70 pct. i gennemsnit af finansieringen af nye aktiviteter i landbruget mod maksimalt 50 pct. i dag.
  • Der er opnået en garanti for låneordningen Etableringslån til yngre landmænd i Den Europæiske Investeringsfond.
  • Der er afsat 24 mio. kr. til styrkede vækstmuligheder for fiskeri og akvakultur.

2. GODE VILKÅR FOR PRODUKTION OG ERHVERV 

  • Aftale om vækst og udvikling i hele Danmark.
  • Reserven på 100 mio. kr. årligt fra 2017-2020 til at forhøje tilskudssatsen er udmøntet, så de målrettede PSO-lempelser øges, hvorved virksomhedernes omkostninger reduceres yderligere.
  • NOx-afgiften er nedsat. 
  • Reklameafgiften blev annulleret, før den trådte i kraft. Der er afsat 180 mio. kr. til at finansiere annullerin-gen af reklameafgiften efter tilbageløb og adfærd i 2016 og 190 mio. kr. varigt.
  • Der er indgået et partnerskab for 42 mio. kr., der skal igangsætte initiativer, som fremmer automatisering og ny teknologi i små og mellemstore produktionsvirksomheder i hele landet.  
  • Rådgivnings- og finansieringsinitiativet – Proof-of-Business er videreført.
  • Brandreguleringen er forenklet. 
  • De danske brandkrav til højlagre er tilpasset til niveauet i vores nabolande. 
  • Brandkrav til lagerbygninger med oplag af emballerede brændbare produkter i byggeloven er samlet og forenklet. 
  • Det er gjort frivilligt for bygherrer af udlejningsejendomme at tegne byggeskadeforsikring, og der er mulighed for færre obligatoriske rapporter.
  • Den obligatoriske eftersynsordning for store ventilations- og klimaanlæg er nedlagt. 
  • Der er udarbejdet en analyse af mulighederne for etablering af en platform for digital udveksling af oplysninger over nedgravet infrastruktur. 
  • Der er etableret et offentligt-privat erhvervs- og iværksætternetværk ”DenmarkBridge”. 
  • Minimumsstørrelsen for Vækstlån og Vækstlån til iværksættere i Vækstfonden er sænket fra 2 mio. kr. til 1 mio. kr.
  • Tabsdækningen i vækstkautionsordningen er løftet fra 15 til 20 pct. på pengeinstitutternes samlede låne-portefølje.
  • Ordningen Vækstlån for iværksættere er udvidet, så der også kan udstedes garantier og ikke kun lån.
  • Elever på erhvervsuddannelser i det dansk-tyske grænseland og Lolland og Falster har fået bedre mulighed for at få dækning til boligudgifter mv. ved praktik i det tyske nærområde. 
  • Det er drøftet med arbejdsmarkedets parter, hvordan AMU-systemet kan gøres mere målrettet og fleksi-belt.
  • Der er foretaget en analyse af mulighederne for at fremme produktion og anvendelse af avancerede bio-brændstoffer i Danmark.
  • De lokale aktionsgrupper (LAG) har haft mulighed for at dele sig op. 
  • Lokale aktionsgrupper i de fiskeriafhængige områder i 16 kommuner har haft mulighed for at danne en FLAG. 
  • Der er afsat 1 mio. kr. årligt i 2016-2019 til Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Thy.

3. LIBERALISERING AF PLANLOVEN MV. 

  • Aftale om Danmark i bedre balance
  • Der er fremlagt en national turismestrategi på baggrund af arbejdet i Det Nationale Turismeforum.
  • Reglerne for at etablere midlertidige opholdssteder for flygtninge er ændret, således at fx støjkrav kan fraviges.

4. GODE MULIGHEDER FOR AT BO OG LEVE I DANMARK 

  • Der er etableret en statslig bredbåndspulje på 200 mio. kr. 
  • Der er etableret en tilskudsordning til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra visse småøer og ø-kommuner. Der er afsat 48 mio. kr. i 2016 og 95 mio. kr. fra 2017 og frem.
  • Det er blevet billigere for bilister at pendle over Storebælt.
  • Der er skabt bedre mulighed for at udnytte eksisterende passiv infrastruktur som fx tomrør til bredbånd.
  • Der er fastsat ambitiøse dækningskrav i de kommende frekvensauktioner, der holdes i perioden 2016-2019.
  • Finanstilsynets intention om at afskaffe 6-månedersreglen i forbindelse med realkreditinstitutternes værdi-ansættelse af ejendomme er blevet støttet. 
  • Finanstilsynets intention om at justere retningslinjerne om rådighedsbeløb i sin indberetningsvejledning er blevet støttet.
  • Der er fortsat dialog med den finansielle sektor om bl.a. tiltag, der kan understøtte mulighederne for belåning af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne.
  • Antallet af kommuner, der kan modtage penge fra Landsbyfornyelsespuljen er reduceret og en mere effektiv udmøntning er understøttet. 
  • Fleksboligordningen er blevet udvidet. 
  • Der er kommet højere hastighedsgrænser for godkendte campingvogne, påhængsvogne og traktorer.
  • Der er skabt mulighed for at hæve hastighedsgrænsen på motortrafikveje fra 90 km/t til 100 km/t., hvor det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt.  
  • Der er indført en forsøgsordning, hvor 17-årige får mulighed for at erhverve kørekort, forudsat at de frem til det fyldte 18. år kun kører bil med en erfaren ledsager.  
  • Aldersgrænsen for kørekort til lille knallert er nedsat fra 16 år til 15 år.

Initiativer som er klar til lovgivning i folketingssamlingen 2016/2017

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning

  • Kommunerne gives mulighed for at udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg.
  • Mulighed for udlæg af nye sommerhusområder, der fastlægges ved landsplansdirektiv, på baggrund af dialog mellem staten og kommunerne.
  • Der gennemføres en generel oprydning i ikke-udnyttede kystnære reservationer. Aftaleparterne vil efter oprydningen tage stilling til antallet af potentielle nye forsøgsprojekter (mellem 0 og 15).
  • Størrelsesbegrænsningerne for dagligvarebutikker i lokalcentre hæves fra 1.000 til 1.200 m2, mens grænsen for dagligvarebutikker i bymidter, bydelscentre hæves fra 3.500 til 5.000 m2 og til 3.900 m2 i aflast-ningsområder.
  • Størrelsesbegrænsningen på 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker i bymidten, bydelscentre og aflastningsom-råder ophæves, uanset bystørrelse.
  • Kommunerne får mulighed for hvert fjerde år at udpege to omdannelseslandsbyer, hvor kommunen får særligt frie rammer til at skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan inden for afgrænsningen af  omdannelseslandsbyen.
  • Staten skal fremadrettet alene stoppe den lokale planlægning med indsigelser, hvis planlægningen er i strid med  væsentlige nationale interesser.
  • Der indføres kortere høringsfrister for lokalplaner og kommuneplantillæg.
  • Der indføres et forenklet lokalplaninstrument. 
  • Mulighederne for at dispensere fra lokalplaner udvides, hvorved behovet for udarbejdelse af nye lokalplaner mindskes.
  • I samarbejde med KL bliver det kortlagt, hvordan lokalplaner kan udarbejdes som fuldt digitale planer.
  • Alle overflødiggjorte bygninger i landzone kan tages i brug til anden anvendelse, herunder ferieboliger.
  • Kommunerne kan give landzonetilladelse til etablering af mere en 10 ferieboliger i overflødiggjorte bygninger.
  • Pensionister får ret til at bo i deres sommerhus hele året, såfremt de har ejet det i 1 år, og uanset om det ligger i et sommerhusområde eller i landzone.
  • Mere fleksible rammer for brug og udlejning af sommerhuse i vinterhalvåret. 
  • Virksomheder etableret i overflødiggjorte bygninger får ret at udvide med op til 500 m2, uden landzonetilladelse.
  • Nye beboelsesbygninger i tilknytning til en landbrugsejendom kan etableres op til 50 m væk fra eksisterende bebyggelse.
  • Grænsen for størrelsen af til- og ombygning af helårshuse uden landzonetilladelse hæves fra 250 m2 til 500 m2.
  • Eksisterende dambrug skal ikke længere søge om landzonetilladelse for opførsel af erhvervsmæssigt nødvendigt mindre byggeri.
  • Kommunerne får mulighed for at tillade nedrivning med henblik på opførelse af erstatningsbyggeri et andet sted på grunden, fx flytte boligen længere væk fra vejen.
  • Fristen for at udnytte en landzonetilladelse bliver forlænget fra 3 år til 5 år.
  • Kommunerne får mulighed for, efter en konkret vurdering, at give landzonetilladelser med op til 10 års gyldighed til opførelse af en ny bolig.
  • Det præciseres, hvornår der kan udlægges nye arealer til byvækst. 
  • Der gives mulighed for udlæg af nye aflastningsområder, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag.
  • Kravet om brug af den statistiske metode til fastlæggelse af bymidter ophæves.

Forslag til lov om ændring af lov om sommerhuse og campering mv. 

  • Reglerne i sommerhusloven vedr. erhvervsmæssig udlejning moderniseres.
  • Reglerne i campingreglementet til nye ferieønsker tilpasses.

Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse

  • Reglerne om strandbeskyttelse forenkles, så borgere, fremover automatisk og uden først at søge om dispensation hertil, får en umiddelbar ret til at opføre installationer, som der allerede i dag gives dispensation til. Desuden lempes dispensationspraksis i forhold til private haver og boliger.
  • Dispensationspraksis ift. reglerne om strandbeskyttelse lempes.
  • Eksisterende turismevirksomheder kan søge om dispensation til at opføre mindre anlæg på deres ejendom i tilknytning til den eksisterende bebyggelse.
  • Klubber, foreninger og institutioner mv. kan søge om dispensation til at etablere omklædningsfacilite-ter, skure til opbevaring af fx kajakker eller fiskeudstyr, bålhytter mv.
  • Kommunerne får mulighed for at søge miljø- og fødevareministeren om at få strandbeskyttelseslinjen ophævet på havne og på arealer mellem by og havn.
  • Reglerne om Sø- og åbeskyttelseslinjerne justeres, således at man i haver inden for disse uden dispensation kan opføre fx terrasser, gyngestativer, højbede, mindre skure i tilknytning til beboelsen.

Forslag til lov om Planklagenævn

  • Det nuværende Natur- og Miljøklagenævn nedlægges, og der etableres et nyt Planklagenævn. 
  • Der indføres et differentieret klagegebyr.

Forslag til ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

  • Vilkårene for etablering af virksomhedsinstitutioner forbedres ved at give virksomheder mulighed for at etablere daginstitutioner, som alene er forbeholdt de ansattes børn.
  • Vilkårene for etablering af internationale daginstitutioner forbedres ved at skabe en klar hjemmel i dagtilbudsloven.

Forslag til lov om ændring af lov om afgift på elektricitet, fusionsskatteloven og selskabsskatteloven

  • Forlystelser omfattes af godtgørelsen i elafgiften. 

Forslag til ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

  • Harmonikravet for slagtesvin hæves fra 1,4 til 1,7 dyreenheder per hektar jord. 
  • Det faglige og juridiske grundlag for at kunne gennemføre en reformering af husdyrreguleringen bliver sikret.

Lov om frikommunenetværk

  • Der kan gives mulighed for at afprøve nye måder at understøtte lokale vækst- og udviklingsmuligheder som led i et nyt frikommuneforsøg i 2016-2019. 

Forslag til lov om ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

  • Restaurationsloven moderniseres, således at unge fra 15 år må arbejde på serveringssteder, hvor der sælges mad og alkohol, som fx familierestauranter.  

Hvad betyder regeringens vækstplan for hele Damark

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.
Læs mere

Planlovsaftale styrker vækst og udvikling i hele Danmark

Aftalen giver bl.a. nye udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen, i landdistrikterne, for detailhandlen og i byerne.
Læs mere

Planloven er med til at sætte rammen for udviklingsmulighederne i hele landet. Planlægningen af arealanvendelsen er vigtig for at afveje forskellige samfundsmæssige hensyn og for at give forudsigelighed for borgere og virksomheder, der vil investere i Danmarks udvikling. 


Den nuværende planlov stammer fra 1992 og er udformet på basis af lovgivning fra 1970’erne. Den fysiske planlægning skal i dag håndtere væsentligt anderledes udfordringer, end da planloven blev skabt. 

Der er behov for at styrke mulighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i hele Danmark. Uden for de største byer og i landdistrikterne er man mange steder udfordret af faldende beskæftigelse, et svagt boligmarked og en ændret befolkningssammensætning.

Tour de France Grand Départ til Danmark

Den danske cykelkultur, København som verdens bedste cykelby og danskernes store begejstring for Tour de France gør Danmark til et oplagt sted at starte verdens største cykelløb. Danmark har afleveret et officielt bud på at få Tour de France Grand Départ til Danmark i 2019, 2020 eller 2020.
Læs mere

Aftale om vækst og udvikling i hele Danmark

Der skal være muligheder for vækst og udvikling i hele Danmark, så landet ikke bliver delt op i udvikling og afvikling. Væksten har været ulige fordelt, og der skal derfor gøres en særlig indsats for at få væksten i gang uden for de største byer. Hele Danmark skal have muligheder for at udvikle sig. Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti afsatte derfor på finansloven for 2016 en ramme på i alt 150 mio. kr. årligt i 2016-2019 til initiativer, der kan skabe vækst og udvikling i hele Danmark.
Læs mere

Aftalen indeholder 16 initiativer, der vil medvirke til at forbedre vilkårene for produktion og investeringer og for at bo og leve i hele Danmark.

Det sker bl.a. ved at nedsætte færgetaksterne, til gavn for turisme og bosætning på vores øer. Der afsættes. 48 mio. kr. i 2016 og 95 mio. kr. fra 2017 og frem til formålet. Der afsættes også 200 mio. kr. til en bredbåndspulje. Herudover afsættes bl.a. 30 mio. kr. årligt fra 2017 til lavere elafgift for forlystelser

Se også

16 initiativer vil forbedre vilkårene for produktion og investeringer og for at bo og leve i hele Danmark.

Aftale om vækst og udvikling i hele Danmark

Vækst og udvikling i hele Danmark - regeringens udspil

Væksten har været ujævnt fordelt, og Danmark virker for mange opdelt i to dele: Én del med velfærd, vokseværk og virksomheder - ofte centreret omkring hovedstaden og Østjylland. Og én del uden vokseværk – landdistrikterne. Derfor fremlægger regeringen nu et samlet udspil for vækst og udvikling i hele Danmark, der indeholder over 100 forskellige initiativer. Initiativerne vil øge mulighederne for vækst og udvikling i hele landet og bidrage til at gøre det lettere at bo og arbejde i alle dele af Danmark.
Læs mere

Derfor fremlægger regeringen nu et samlet udspil for vækst og udvikling i hele Danmark,der indeholder over 100 forskellige initiativer. Initiativerne vil øge mulighederne for vækst og udvikling i hele landet og bidrage til at gøre det lettere at bo og arbejde i alle dele af Danmark.

Turisme

Turismen er et væksterhverv, som i 2014 skabte en omsætning på 94,7 mia. kr. og ca. 114.900 fuldtidsjob i Danmark. Flere og flere turister besøger Danmark og i 2015 blev der registreret 49,1 mio. overnatninger i Danmark, og både 2014 og 2015 var rekordår for dansk turisme. Den nationale strategi for dansk turisme sætter en fælles retning for dansk turisme frem mod 2025.
Læs mere

Turismeerhvervet dækker over en bred gruppe af erhverv, som bidrager til dansk økonomi og beskæftigelse og som er med til at få det danske samfund til at hænge sammen. Turismeerhvervet dækker bl.a. over hoteller, konferencecentre, campingpladser, ferieboliger, rejsebureauer og restauranter. Dertil kommer de andre erhverv, som turismen også giver omsætning til, fx transport og detailhandel. 

De seneste års fremgang i dansk turisme er primært drevet af en markant vækst i storbyturismen på 69 pct. fra 2008 til 2015, samt en vækst på 14 pct. i erhvervs- og mødeturismen i samme periode. Antallet af overnatninger i kyst- og naturturismen har ligget stabilt fra 2008 til 2015 med en vækst på 2 pct. i perioden. Siden 2013 har der dog været vækst i alle forretningsområder og alle regioner.

Danmark har dog tabt markedsandele de seneste år. I periode 2008 til 2015 har Danmarks vækst ligget under det nordeuropæiske gennemsnit, og selvom Danmarks vækstrater aktuelt går i den rigtige retning, går det også fremad hos flere af vores konkurrenter. Samtidig er turisterne tilfredshed i Danmark på en række parametre lavere end vores nabolande, blandt andet hvad angår sammenhængen mellem pris og kvalitet.

Den nationale strategi for dansk turisme

I september 2016 præsenterede erhvervs- og vækstministeren den nationale strategi for dansk turisme.
Med den nationale strategi for dansk turisme ønsker regeringen af styrke indsatsen for dansk turisme. Offentlige og private turismeaktører skal i fællesskab håndtere de udfordringer, som dansk turisme står overfor, og omfavne de muligheder, som ændrede tendenser åbner op for.

Pejlemærker frem mod 2025:

  • Danmark skal have en tredjedel flere turister i 2025, svarende til 17 mio. flere overnatninger i forhold til 2025.
  • Turismeomsætningen skal nå 140 mia. kr. i 2025, svarende til en vækst på ca. 45 mia. kr. i forhold til 2014.
  • De udenlandske turister skal i 2025 være mindst lige så tilfredse med ferieoplevelsen i Danmark som gennemsnittet for Nordeuropa.
Den nationale strategi for dansk turisme indeholder en række initiativer initiativer inden for fem strategiske indsatsområder: ”Mere effektiv markedsføring målrettet relevante målgrupper”, ”Bedre tilgængelighed, internet og skilte”, ”Bedre turistoplevelser i Danmark”, ”Moderne planlov og øget turismekapacitet” og ”Konkurrenceevne og gode rammevilkår”.
Det Nationale Turismeforum vil løbende følge gennemførelsen af strategien og udviklingen i dansk turisme, herunder i forhold til de opstillede pejlemærker og med henblik på at identificere behov for supplerende initiativer og indsatser.

National strategi for dansk turisme

Lov om dansk turisme 

En ny organisering af den offentlige turismefremmeindsats trådte i kraft 1. januar 2015, hvor Det Nationale Turismeforum, Dansk Turismes Advisoryboard og tre udviklingsselskaber med ansvar for henholdsvis kyst- og naturturismen, storbyturismen og erhvervs- og mødeturismen blev nedsat.

Det Nationale Turismeforum har til formål at styre og koordinere den offentlige turismefremmeindsats i Danmark
Det Nationale Turismeforum består af en formand og 7 andre medlemmer:
  • Michael Dithmer, departementschef, Erhvervs- og Vækstministeriet (formand)
  • Dorte Maarbjerg Stigaard, direktør, Region Nordjylland (næstformand)
  • Claus Bjørn Billehøj, direktør, Region Hovedstaden
  • Allan L. Agerholm, bestyrelsesformand, VisitDenmark
  • Karoline Amalie Steen, kontorchef, KL’s Center for Vækst og Beskæftigelse
  • Lars Liebst, adm. direktør, Tivoli
  • Kirstin Blomgren, ejer, Bornholmtours
  • Janne J. Liburd, Professor, Syddansk Universitet 

Dansk Turismes Advisoryboard har til formål at rådgive Det Nationale Turismeforum og består af formand, Michael Dithmer, departementschef, Erhvervs- og Vækstministeriet, 14 medlemmer fra det brede turismeerhverv, to ministerier og to observatører fra KL og Danske Regioner.

Regional erhvervsudvikling

Den regionale vækstpolitik skal bidrage til vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark.
Læs mere

Rammerne for den regionale vækstpolitik blev etableret med kommunalreformen i 2007. I den forbindelse blev der nedsat regionale vækstfora, der har ansvaret for den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Samtidig nedsatte erhvervs- og vækstministeren Danmarks Vækstråd, der rådgiver erhvervs- og vækstministeren om tilrettelæggelsen og udviklingen af den erhvervspolitiske indsats i Danmark, herunder den regionale vækstpolitik. 

Regionale vækstfora

Der er nedsat seks regionale vækstfora – et for hver region og et for Bornholm. De regionale vækstfora har ansvaret for den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. De skal blandt andet udarbejde et bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af de regionale vækst- og udviklingsstrategier og prioritere den indsats, der skal omsætte strategien til konkrete forbedringer af de regionale vækstvilkår. I bidraget beskrives den regionale vækst og erhvervsudviklingsindsats med udgangspunkt i regionale styrker og udfordringer. Vækstfora har ansvaret for at indstille om anvendelse af hovedparten af EU-regional- og socialfondsmidler på ca. 400 mio. kr. årligt fra 2014-2020 samt de midler, som regionerne har afsat til erhvervsudvikling.

Regionale vækstpartnerskaber 

For at styrke sammenhængen mellem den nationale og regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling indgår regeringen regionale vækstpartnerskaber med de regionale vækstfora. Vækstpartnerskaberne tjener som et redskab til en løbende dialog og samarbejde om at udfolde regeringens vækstpolitiske indsats i nær sammenhæng med den regionale vækstindsats, der forestås af de regionale vækstfora. 

Danmarks Vækstråd 

Danmarks Vækstråd er nedsat af erhvervs- og vækstministeren i henhold til lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Rådet har bl.a. til opgave at rådgive erhvervs- og vækstministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik og styrke koordinationen mellem den lokale, regionale og nationale erhvervs- og vækstpolitik samt bidrage til en effektiv og sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark. Danmarks Vækstråd består af repræsentanter for virksomheder, erhvervsorganisationer, vidensinstitutioner, kommuner, lønmodtagerrepræsentanter, og formændene for de regionale vækstfora. Danmarks Vækstråd har blandt andet udarbejdet debatoplæg om de erhvervsmæssige potentialer i vedvarende energi og energieffektive løsninger, fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft, erhvervspotentialet i velfærdsteknologi og senest kommet med anbefalinger til regeringen om Danmark som produktionsland. 

Andre regionalpolitiske opgaver

Der varetages ligeledes en række tværgående regionalpolitiske opgaver. Det drejer sig bl.a. om det grænseoverskridende samarbejde, fx i Øresundsregionen og i relation til Femern Bælt-forbindelsen samt udarbejdelse af rammerne for anvendelse af Regional- og Socialfonden i Danmark. 

Tema
Hvad betyder regeringens vækstplan for hele Danmark

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.

×

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

På evm.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Vi begynder først, når du klikker videre eller accepterer.
Læs mere om cookies

Nej tak

(Vi bruger en cookie til at huske dit nej)