Vækst og konkurrenceevne

Erhvervs- og Vækstministeriets arbejde understøtter vækst, en stærk konkurrenceevne og gode vilkår for erhvervslivet.

Danmark i Vækst

Regeringens erhvervs- og vækstpolitik skal styrke rammevilkårene for erhvervslivet og herigennem sikre et Danmark i Vækst. Vi skal både have blik for de konkrete udfordringer, som dansk erhvervsliv står over for netop nu, og samtidig have blik for de mere langsigtede globale udviklingstendenser, som vil præge danske virksomheder og vækstmuligheder fremmod 2025. Dette gælder ikke mindst digitalisering og ny teknologi, fortsat globalisering og en voksende middelklasse globalt. Disse tendenser skaber nye udfordringer, men også muligheder for danske virksomheder – muligheder, der kan være med til at løse produktivitetsudfordringen og fastholde produktion og udvikling i Danmark.
Læs mere

Der er derfor igangsat et strategisk erhvervs- og vækstpolitisk arbejde under overskriften Danmark i Vækst, som skal levere initiativer, der styrker rammevilkårene for erhvervslivet og herigennem vækst og konkurrenceevne. De centrale sigtelinjer er Industrialisering 4.0, Generation vækst og Ny global økonomi.

Industrialisering 4.0

Med industrialisering 4.0 forstås den gennemgribende digitalisering af alle erhverv i Danmark; ikke blot industrien. Den hastige udvikling inden for bl.a. digitalisering, robotteknologi, Big Data, Internet of Things, autonome køretøjer, 3D-print, bioteknologi, kunstig intelligens, materialevidenskab, energilagring mv. forventes i de kommende år at skabe store ændringer for samfund og erhvervsliv. Endvidere er der stor vækst i antallet af mennesker, der har adgang til internettet, og mængderne af data, der genereres, er kraftigt voksende.

Dette skaber nye betingelser for erhvervslivet og det er afgørende for danske virksomheders vækst og konkurrenceevne, at mulighederne i Industrialisering 4.0 udnyttes. Nye teknologiske muligheder skal indarbejdes i alle dele af samfundet, lige fra det offentlige til servicesektoren, finanssektoren, landbruget, byggeriet og fremstillingserhverv, hvis vi skal øge produktiviteten.

Generation vækst

Danmark har gode forudsætninger for at blive en succesfuld iværksætternation. Det er nemt at starte virksomhed. Vi har en stærk offentlig myndighedskultur og en god digital infrastruktur. Målet er blandt andet at få flere virksomheder til at vokse sig så store, at de for alvor kan begå sig på den globale markedsplads.

Vækstkapital

En høj virksomhedsdynamik med effektiv konkurrence skal sikre, at de dygtigste virksomheder vokser på bekostning af mindre dygtige virksomheder. Her er der særligt i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv et stort potentiale, ligesom der fortsat skal være fokus på at gøre det lettere og billigere at drive virksomhed i Danmark.

Ny global økonomi

Danmark er en lille åben økonomi, men man har formået at skabe globale erhvervssucceser, der vækker respekt i udlandet og skaber mange tusinde job i Danmark og globalt. Vi skal understøtte, at danske virksomheder griber de muligheder for afsætning og eksport, der skabes af en globalt voksende befolkning og stigende middelklasse

Der skal samtidig stilles skarpt på, om Danmark har det rigtige handelsmæssige fokus for at klare sig i den globale verdenshandel. Der skal også – i forbindelse med regeringens erhvervsstrategier – arbejdes på at optimere danske styrkepositioner indenfor fx medicin og medico, fødevarer, shipping samt grønne teknologier og energieffektive løsninger.

Danmark i Vækst

Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne

En økonomi i vækst er grundlaget for udviklingen i fremtidens velstand og velfærd, derfor er det vigtigt at have fokus på de danske virksomheders vækstvilkår og konkurrenceevne. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne sammenligner de danske vækstvilkår med vilkårene i andre lande, og redegørelsen er regeringens årlige tjek på, hvordan Danmark klarer sig i den internationale konkurrence.
Læs mere

Digital vækst

Danmark er et af de mest digitale samfund i verden, men virksomhederne halter bagefter på en række nye digitale vækstområder, og mangel på it-kompetencer risikerer at bremse den fremtidige digitale udvikling.
Læs mere

EU's indre marked

Det indre marked er med sine 500 mio. forbrugere det største hjemmemarked i verden. Erhvervs- og Vækstministeriet arbejder for, at virksomheder og forbrugere har de bedste betingelser for at handle på tværs af grænserne i det indre marked. Forudsætningerne for et velfungerende indre marked er bl.a. en sund finansiel sektor, digitale markeder, forbrugertillid, åbne markeder, avanceret produktion og enklere regler.
Læs mere

Det indre marked for forbrugere 

Forbrugerne spiller en central rolle i realiseringen af det indre marked. Mange forbrugere holder sig imidlertid tilbage, bl.a. fordi de ikke har tillid til rammerne for den grænseoverskridende handel eller mangler viden om, hvor de kan henvende sig med en klage. Regeringen arbejder for, at forbrugerbeskyttelsen bliver håndhævet, så forbrugerne kan føle sig sikre, når de handler på internettet.

Patenter og varemærker 

Erhvervs- og Vækstministeriet arbejder på, at europæiske virksomheder skal kunne håndhæve og beskytte deres opfindelser, forretningshemmeligheder og varemærker effektivt også på tværs af grænserne i EU.

Effektiv konkurrence 

Sund og effektiv konkurrence er en af de vigtigste forudsætninger for at skabe vækst i Europa. Konkurrence kan medvirke til øget velstand, lavere priser og højere kvalitet. Regeringen arbejder derfor for at sikre et effektivt og velfungerende indre marked i EU til gavn for de mange danske forbrugere og virksomheder, der handler på det indre marked. Et velfungerende indre marked forudsætter, at konkurrencereglerne håndhæves effektivt af Kommissionen og de enkelte medlemsstater. 

Udbud 

Udbudsreglerne skal bidrage til at skabe et indre marked i EU for offentlige indkøb. Regeringen støtter, at udbudsreglerne i EU skaber en fair og effektiv konkurrence om udførelsen af de offentlige opgaver på tværs af grænserne i Europa. Det medvirker til, at de offentlige opgaver bliver løst af dem, der kan gøre det bedst til prisen til gavn for skatteyderne. En effektiv konkurrence opnås blandt andet gennem offentlighed om, hvilke offentlige kontrakter der bliver indgået. 

Selskabslovgivning 

Danske selskaber kan i kraft af det indre marked få adgang til at handle med 500 mio. forbrugere. Derfor er det vigtigt, at selskabslovgivningen giver optimale rammer for at kunne etablere sig og drive virksomhed også i andre EU-lande. Det skal med andre ord være enkelt at drive virksomhed i det indre marked samtidig med, at der gennem målrettet tilsyn og kontrol sættes effektivt ind mod systematisk misbrug, og medarbejderne beskyttes.  EU-reglerne på området skal desuden bibringe merværdi for danske virksomheder i form af nemmere adgang til det indre marked på tværs af grænserne. Det er dog samtidig vigtigt, at forskellige nationale traditioner for selskabsstruktur kan opretholdes i et smidigt og fleksibelt system. 

EU's handelspolitik

EU-kommissionen forhandler på vegne af EU’s medlemsstater i bilaterale frihandelsaftaler mellem EU og en række tredjelande. Disse forhandlinger supplerer de multilaterale frihandelsforhandlinger, som foregår i Verdenshandelsorganisationen WTO.
Læs mere

EU’s handelspolitik sigter på at skabe optimale globale rammebetingelser for europæisk erhvervsliv, herunder for Danmark. Der forhandles såvel multilateralt og bilateralt inden for en lang række områder med henblik på at åbne nye markeder, som kan bidrage til vækst og beskæftigelse.

Formålet med at indgå bilaterale frihandelsaftaler er at udbygge økonomiske og politiske relationer mellem EU og tredjelande. Handel og internationale investeringer er til gavn for både forbrugere, vækst og arbejdspladser, og handelsliberalisering er grundlæggende i Danmarks interesse, fordi vores velstand og velfærd i høj grad afhænger af, at danske virksomheder er i stand til at sælge deres varer og tjenester i udlandet.

Verdenshandelsorganisationen WTO

Danmark støtter stærkt WTO og det multilaterale handelssystem som det bedste og mest effektive værn imod protektionisme. 
Regeringen arbejder for en tilfredsstillende afslutning af Doha-udviklingsrunden, herunder med afsæt i de emner og ambitioner, der fremgik af forhandlingerne i 2008. Regeringen arbejder også for, at de bilaterale frihandelsforhandlinger har som indbygget målsætning på sigt at styrke det multilaterale handelssystem.

Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP)

EU indledte i efteråret 2013 forhandlinger med USA om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP), som for Danmarks vedkommende alene vurderes at kunne øge eksporten til USA med 14 pct.  Forud for lanceringen af frihandelsforhandlingerne var gået et større samarbejde med at identificere de vigtigste fælles prioriteter for frihandelsforhandlingerne. 
Fra både dansk og europæisk side lægges der stor vægt på forhandlingerne. En bred frihandelsaftale over Atlanten vil både give en række økonomiske fordele for forbrugere, lønmodtagere og virksomheder, men også yderligere styrke de traditionelle stærke bånd mellem Europa og USA.

Frihandelsaftale med Japan

Indledning af frihandelsforhandlinger mellem EU og Japan var en handelspolitisk prioritet for Danmark under EU-formandskabet i 2012. Det lykkedes at få truffet beslutning om at gå i gang med forhandlingerne, som formelt blev indledt i marts 2013. 
Beregninger foretaget for Udenrigsministeriet af Copenhagen Economics har vist, at en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og Japan har større potentiale for dansk eksport end en lignende aftale med USA. En god aftale estimeres at kunne medføre et løft i dansk eksport til Japan med op imod 70 % svarende til 18 mia. kroner årligt. 

Øvrige frihandelsaftaler

Desuden er der også indledt forhandlinger med bl.a. Indien og Canada, foruden en række vækstmarkeder, som bl.a. Vietnam og landene i den regionale handelsblok Mercosur. 

Markedsføring af Danmark

Kendskab til Danmark er en forudsætning for eksport og for at tiltrække investeringer, turister og kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Derfor arbejder Erhvervs- og Vækstministeriet sammen med private og offentlige parter for at styrke kendskabet til Danmark og danske styrkepositioner gennem en målrettet international markedsføringsindsats.
Læs mere

Den danske markedsføringsindsats er baseret på et tæt samarbejde mellem private virksomheder og erhvervsorganisationer og offentlige myndigheder. Målet er at øge det internationale kendskab til Danmark og danske styrkepositioner gennem en række målrettede indsatser. Et øget kendskab til Danmark i udlandet er med til at styrke eksportmuligheder og øge tiltrækningen af investeringer, turister og kvalificeret arbejdskraft og dermed bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark. Markedsføringsindsatsen er en del af regeringens offensive erhvervs- og vækstpolitik, og skal bl.a. sikre: 

  • en tæt sammenhæng med vækstinitiativerner
  • en fortsat stærk koordinering med alle aktører, der markedsfører danske styrkepositioner
  • en styrket indsats via de fire markedsføringskonsortier 
  • et større fokus på nye vækstmarkeder 

Danmarks markedsføringskonsortier

Arbejdet med at markedsføre Danmark internationalt er forankret i fire offentligt-private markedsføringskonsortier. Konsortierne samler en bred vifte af private og offentlige aktører omkring markedsføring af danske løsninger inden for vand-, energi- og klimatilpasningsløsninger, fødevareområdet samt sundheds- og velfærdsløsninger. 


Søfart

Danmark er blandt verdens førende maritime nationer. Det Blå Danmark er en dansk erhvervsmæssigt styrkeposition med stor betydning for dansk økonomi og beskæftigelse. Danske maritime virksomheder står for 24 procent af Danmarks samlede eksport, og skaber samlet set beskæftigelse for 102.000 personer.
Læs mere

Omdrejningspunktet i Det Blå Danmark er skibsfarten. Der har gennem de seneste 10 år været en betydelig vækst i dansk søfart målt både i danskflaget, dansk ejet og dansk opereret tonnage. Danmark er i 2015 rykket op blandt verdens 13 største flagstater, og den danske bruttotonnage er på det højeste niveau, siden etableringen af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) i 1988.

Virksomhederne i Det Blå Danmark

Det Blå Danmark består af en lang række virksomheder, som beskæftiger sig direkte eller indirekte med skibsfart eller anden virksomhed til søs, samt virksomheder som er relateret til produktion, brug samt service af skibe og skibsfart. 

Det drejer sig fx om rederidrift, shippingfirmaer, skibsmæglere, havne, logistikvirksomheder, værfter samt industri- og servicevirksomheder, som leverer udstyr, komponenter og service, og offshorevirksomheder. 

Derudover består Det Blå Danmark af maritime myndigheder, interesseorganisationer og maritime uddannelses- og forskningsinstitutioner. 

Danish Maritime Days

Danish Maritime Days forløber over fem dage og samler en lang række maritime arrangementer, herunder Danish Maritime Forum, hvor nøglepersoner fra alle led af den globale maritime værdikæde mødes.

Danish Maritime Days og Danish Maritime Forum afholdes af foreningen Danish Maritime Days, der er dannet af Danmarks Rederiforening, Danske Maritime og Søfartsstyrelsen. Danish Maritime Days finansieres af en række private maritime fonde samt Erhvervs- og Vækstministeriet. 

Danish Maritime Days blev afholdt for første gang i 2014.

Markedsmodning

Markedsmodning er aktiviteter, der er med til at åbne markeder for virksomhedernes innovative produkter og serviceydelser. Markedsmodning kan sikres ved at styrke efterspørgslen efter innovative løsninger og ved at styrke udbuddet.
Læs mere

De store investeringer i viden og uddannelse omsættes ikke i tilstrækkelig grad til vækst og jobskabelse i virksomhederne. Der skabes for få nye job på baggrund af ny viden og forskning og for mange innovations- og forskningsprojekter bliver ikke kommercialiseret, tilstrækkelig modnet eller implementeret i stor skala, men bliver ved prototyper og demonstrationsprojekter.

Markedsmodningsfonden har til formål at fremme vækst, beskæftigelse og eksport, herunder særligt i små og mellemstore virksomheder inden for områder, hvor Danmark har særlige styrker og potentialer. Fonden er markedsnær, virksomhedsrettet og har et kommercielt fokus. Fonden skal således hjælpe danske virksomheder med at overkomme de markedsbarrierer, de oplever i markedsmodningsfasen fx gennem medfinansiering af test og tilpasning af virksomhedernes innovative prototyper hos potentielle kunder eller ved at stille garanti, der giver køberen af et nyt innovativt produkt tryghed.

Markedsmodningsfonden arbejder også for innovationsfremmende offentlig efterspørgsel.


Erhvervssamarbejde med Grønland

Det er et fælles dansk-grønlandsk mål, at potentialet i Arktis og Grønland skal udvikles for at fremme selvbærende vækst og samfundsmæssig bæredygtighed. Udnyttelse af råstofressourcerne og udvikling af fælles turismeprodukter vil kunne bidrage til vækst og beskæftigelse og på sigt en mere flerstrenget erhvervsstruktur.
Læs mere

Et øget erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark kan give nye erhvervsmuligheder for dele af grønlandsk og dansk erhvervsliv.

Danmark og Grønland har udgivet en fælles rapport, der indeholder 12 anbefalinger til, hvordan udviklingen af Grønlands erhvervssektor kan styrkes på kommercielle vilkår til glæde for både danske og grønlandske virksomheder. Anbefalingerne fokuserer på de erhvervsområder, hvor der vurdere at være størst udviklingspotentiale i de kommende år. Rapporten kommer derfor med anbefalinger om styrket myndighedssamarbejde med henblik på at skabe administrative lettelser samt forslag til initiativer inden for udvikling af den grønlandske råstofsektor og turismeindustri, fx øget netværkssamarbejde, finansiering og markedsføring. 

Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark


Tema
Pressemateriale om dansk tour-bud

Den danske cykelkultur, København som verdens bedste cykelby og danskernes store begejstring for Tour de France gør Danmark til et oplagt sted at starte verdens største cykelløb. Her er materiale til pressen.

×

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

På evm.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Vi begynder først, når du klikker videre eller accepterer.
Læs mere om cookies

Nej tak

(Vi bruger en cookie til at huske dit nej)