Vækst og konkurrenceevne

Erhvervs- og Vækstministeriets arbejde understøtter vækst, en stærk konkurrenceevne og gode vilkår for erhvervslivet.

Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne

En økonomi i vækst er grundlaget for udviklingen i fremtidens velstand og velfærd, derfor er det vigtigt at have fokus på de danske virksomheders vækstvilkår og konkurrenceevne. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne sammenligner de danske vækstvilkår med vilkårene i andre lande, og redegørelsen er regeringens årlige tjek på, hvordan Danmark klarer sig i den internationale konkurrence.
Læs mere

EU's indre marked

Det indre marked er med sine 500 mio. forbrugere det største hjemmemarked i verden. Erhvervs- og Vækstministeriet arbejder for, at virksomheder og forbrugere har de bedste betingelser for at handle på tværs af grænserne i det indre marked. Forudsætningerne for et velfungerende indre marked er bl.a. en sund finansiel sektor, digitale markeder, forbrugertillid, åbne markeder, avanceret produktion og enklere regler.
Læs mere

Det indre marked for forbrugere 

Forbrugerne spiller en central rolle i realiseringen af det indre marked. Mange forbrugere holder sig imidlertid tilbage, bl.a. fordi de ikke har tillid til rammerne for den grænseoverskridende handel eller mangler viden om, hvor de kan henvende sig med en klage. Regeringen arbejder for, at forbrugerbeskyttelsen bliver håndhævet, så forbrugerne kan føle sig sikre, når de handler på internettet.

Patenter og varemærker 

Erhvervs- og Vækstministeriet arbejder på, at europæiske virksomheder skal kunne håndhæve og beskytte deres opfindelser, forretningshemmeligheder og varemærker effektivt også på tværs af grænserne i EU.

Effektiv konkurrence 

Sund og effektiv konkurrence er en af de vigtigste forudsætninger for at skabe vækst i Europa. Konkurrence kan medvirke til øget velstand, lavere priser og højere kvalitet. Regeringen arbejder derfor for at sikre et effektivt og velfungerende indre marked i EU til gavn for de mange danske forbrugere og virksomheder, der handler på det indre marked. Et velfungerende indre marked forudsætter, at konkurrencereglerne håndhæves effektivt af Kommissionen og de enkelte medlemsstater. 

Udbud 

Udbudsreglerne skal bidrage til at skabe et indre marked i EU for offentlige indkøb. Regeringen støtter, at udbudsreglerne i EU skaber en fair og effektiv konkurrence om udførelsen af de offentlige opgaver på tværs af grænserne i Europa. Det medvirker til, at de offentlige opgaver bliver løst af dem, der kan gøre det bedst til prisen til gavn for skatteyderne. En effektiv konkurrence opnås blandt andet gennem offentlighed om, hvilke offentlige kontrakter der bliver indgået. 

Selskabslovgivning 

Danske selskaber kan i kraft af det indre marked få adgang til at handle med 500 mio. forbrugere. Derfor er det vigtigt, at selskabslovgivningen giver optimale rammer for at kunne etablere sig og drive virksomhed også i andre EU-lande. Det skal med andre ord være enkelt at drive virksomhed i det indre marked samtidig med, at der gennem målrettet tilsyn og kontrol sættes effektivt ind mod systematisk misbrug, og medarbejderne beskyttes.  EU-reglerne på området skal desuden bibringe merværdi for danske virksomheder i form af nemmere adgang til det indre marked på tværs af grænserne. Det er dog samtidig vigtigt, at forskellige nationale traditioner for selskabsstruktur kan opretholdes i et smidigt og fleksibelt system. 

EU's handelspolitik

EU-kommissionen forhandler på vegne af EU’s medlemsstater i bilaterale frihandelsaftaler mellem EU og en række tredjelande. Disse forhandlinger supplerer de multilaterale frihandelsforhandlinger, som foregår i Verdenshandelsorganisationen WTO.
Læs mere

EU’s handelspolitik sigter på at skabe optimale globale rammebetingelser for europæisk erhvervsliv, herunder for Danmark. Der forhandles såvel multilateralt og bilateralt inden for en lang række områder med henblik på at åbne nye markeder, som kan bidrage til vækst og beskæftigelse.

Formålet med at indgå bilaterale frihandelsaftaler er at udbygge økonomiske og politiske relationer mellem EU og tredjelande. Handel og internationale investeringer er til gavn for både forbrugere, vækst og arbejdspladser, og handelsliberalisering er grundlæggende i Danmarks interesse, fordi vores velstand og velfærd i høj grad afhænger af, at danske virksomheder er i stand til at sælge deres varer og tjenester i udlandet.

Verdenshandelsorganisationen WTO

Danmark støtter stærkt WTO og det multilaterale handelssystem som det bedste og mest effektive værn imod protektionisme. 
Regeringen arbejder for en tilfredsstillende afslutning af Doha-udviklingsrunden, herunder med afsæt i de emner og ambitioner, der fremgik af forhandlingerne i 2008. Regeringen arbejder også for, at de bilaterale frihandelsforhandlinger har som indbygget målsætning på sigt at styrke det multilaterale handelssystem.

Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP)

EU indledte i efteråret 2013 forhandlinger med USA om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP), som for Danmarks vedkommende alene vurderes at kunne øge eksporten til USA med 14 pct.  Forud for lanceringen af frihandelsforhandlingerne var gået et større samarbejde med at identificere de vigtigste fælles prioriteter for frihandelsforhandlingerne. 
Fra både dansk og europæisk side lægges der stor vægt på forhandlingerne. En bred frihandelsaftale over Atlanten vil både give en række økonomiske fordele for forbrugere, lønmodtagere og virksomheder, men også yderligere styrke de traditionelle stærke bånd mellem Europa og USA.

Frihandelsaftale med Japan

Indledning af frihandelsforhandlinger mellem EU og Japan var en handelspolitisk prioritet for Danmark under EU-formandskabet i 2012. Det lykkedes at få truffet beslutning om at gå i gang med forhandlingerne, som formelt blev indledt i marts 2013. 
Beregninger foretaget for Udenrigsministeriet af Copenhagen Economics har vist, at en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og Japan har større potentiale for dansk eksport end en lignende aftale med USA. En god aftale estimeres at kunne medføre et løft i dansk eksport til Japan med op imod 70 % svarende til 18 mia. kroner årligt. 

Øvrige frihandelsaftaler

Desuden er der også indledt forhandlinger med bl.a. Indien og Canada, foruden en række vækstmarkeder, som bl.a. Vietnam og landene i den regionale handelsblok Mercosur. 

Turisme

Turisme- og oplevelsesøkonomien er et væksterhverv, som årligt skaber en omsætning på 91,9 mia. kr. og ca. 111.500 fuldtidsjob i Danmark. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme. Vi skal levere et højt service- og kvalitetsniveau som er internationalt konkurrencedygtigt.
Læs mere

Dansk turisme og oplevelsesøkonomi

Turismeerhvervet dækker over en bred gruppe af erhverv, som bidrager til dansk økonomi og beskæftigelse og som er med til at få det danske samfund til at hænge sammen. Turismeerhvervet dækker bl.a. over hoteller, konferencecentre, campingpladser, ferieboliger, rejsebureauer og restauranter. Dertil kommer de andre erhverv, som turismen også giver omsætning til, fx transport og detailhandel. 

Det er kendetegnende for arbejdspladserne i turismen, at de i høj grad er stedbundne, og dermed ikke kan flyttes til andre lande. Næsten alle de arbejdspladser, der skabes som følge af turismen, er servicearbejdspladser, som er fordelt i alle dele af landet. Et kendetegn ved den turismeskabte beskæftigelse er også, at der skabes job til den kortuddannede del af befolkningen. Turismen bidrager dermed bredt til vækst og velfærd i hele det danske samfund.

Udfordringer for dansk turisme

Danmark har i forhold til vores nabolande et relativt stort turismeerhverv. Fra 2007-2012 oplevede Danmark en tilbagegang i den udenlandske turisme, mens Europa som helhed gik frem. Men denne udvikling er nu vendt, og Danmark oplever igen vækst i turismeerhvervet. 
Udviklingen i dansk turisme viser et todelt billede. Der har været en stabil vækst i storby- og erhvervsturismen, mens der over en senere årrække har været et betydeligt fald i kyst- og naturturismen. Fx har turismen i København i perioden 2008-2012 oplevet en vækst på ca. 35 procent, mens den gennemsnitlige vækst for turismen i sammenlignelige europæiske storbyer har været på ca. 29 procent. 

Tilbagegangen inden for kyst- og naturturisme har især skyldtes de traditionelle kernemålgrupper, der vælger ferien ved de danske kyster fra. Det gælder primært de tyske og svenske børnefamilier, som tidligere har holdt ferie ved kystområderne i Danmark.

I 2014 oplevede Danmark igen en samlet vækst i udenlandske overnatninger på 6,6 procent i forhold til 2013. Det er en pæn fremgang, som både dækker over storby- og erhvervsturisme samt kyst- og naturturisme. Fremgangen skyldes i høj grad en stigning i tyske feriehusovernatninger. 

Potentialer for dansk turisme 

Danmark skal benytte sine styrkepositioner og komparative fordele til at tiltrække turister og få del i den internationale vækst. Men Danmark kan og skal ikke konkurrere på pris i den globale konkurrence om internationale turister. 

Dansk turisme skal være kvalitetsturisme. Vi skal levere et højt service- og kvalitetsniveau som er internationalt konkurrencedygtigt. Der skal tiltrækkes flere turister til storby- og erhvervsturismen, fra bl.a. Kina, som efterspørger danske high end produkter og dansk kultur, arkitektur, design og gastronomi. 

Selvom udviklingen i kyst- og naturturismen har været faldende fra 2007-2012, er det stadig det vigtigste marked for dansk turisme. Vi skal målrette vores turismeprodukt til nye turistsegmenter og kundegrupper fra primært Tyskland, Sverige og Norge så vi kan fastholde de positive vækstrater også de kommende år. 

Lov om dansk turisme 

En ny organisering af den offentlige turismefremmeindsats trådte i kraft 1. januar 2015, hvor Det Nationale Turismeforum, Dansk Turismes Advisoryboard og tre udviklingsselskaber med ansvar for henholdsvis kyst- og naturturismen, storbyturismen og erhvervs- og mødeturismen blev nedsat.

Det Nationale Turismeforum har til formål at styre og koordinere den offentlige turismefremmeindsats i Danmark. Herunder skal der udarbejdes en national turismestrategi, som skal fastlægge de centrale prioriteter og mål for dansk turisme. 

Det Nationale Turismeforum består af en formand og 7 andre medlemmer:

  • Michael Dithmer, departementschef, Erhvervs- og Vækstministeriet (formand)
  • Dorte Maarbjerg Stigaard, direktør, Region Nordjylland (næstformand)
  • Claus Bjørn Billehøj, direktør, Region Hovedstaden
  • Allan L. Agerholm, bestyrelsesformand, VisitDenmark
  • Karoline Amalie Steen, kontorchef, KL’s Center for Vækst og Beskæftigelse
  • Lars Liebst, adm. direktør, Tivoli
  • Kirstin Blomgren, ejer, Bornholmtours
  • Janne J. Liburd, Professor, Syddansk Universitet 
Dansk Turismes Advisoryboard har til formål at rådgive Det Nationale Turismeforum og består af formand, Michael Dithmer, departementschef, Erhvervs- og Vækstministeriet, 14 medlemmer fra det brede turismeerhverv, to ministerier og to observatører fra KL og Danske Regioner.

Markedsføring af Danmark

Kendskab til Danmark er en forudsætning for eksport og for at tiltrække investeringer, turister og kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Derfor arbejder Erhvervs- og Vækstministeriet sammen med private og offentlige parter for at styrke kendskabet til Danmark og danske styrkepositioner gennem en målrettet international markedsføringsindsats.
Læs mere

Den danske markedsføringsindsats er baseret på et tæt samarbejde mellem private virksomheder og erhvervsorganisationer og offentlige myndigheder. Målet er at øge det internationale kendskab til Danmark og danske styrkepositioner gennem en række målrettede indsatser. Et øget kendskab til Danmark i udlandet er med til at styrke eksportmuligheder og øge tiltrækningen af investeringer, turister og kvalificeret arbejdskraft og dermed bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark. Markedsføringsindsatsen er en del af regeringens offensive erhvervs- og vækstpolitik, og skal bl.a. sikre: 

  • en tæt sammenhæng med vækstinitiativerner
  • en fortsat stærk koordinering med alle aktører, der markedsfører danske styrkepositioner
  • en styrket indsats via de fire markedsføringskonsortier 
  • et større fokus på nye vækstmarkeder 

Danmarks markedsføringskonsortier

Arbejdet med at markedsføre Danmark internationalt er forankret i fire offentligt-private markedsføringskonsortier. Konsortierne samler en bred vifte af private og offentlige aktører omkring markedsføring af danske løsninger inden for vand-, energi- og klimatilpasningsløsninger, fødevareområdet samt sundheds- og velfærdsløsninger. 


Søfart

Danmark er blandt verdens førende maritime nationer. Det Blå Danmark er en dansk erhvervsmæssigt styrkeposition med stor betydning for dansk økonomi og beskæftigelse. Danske maritime virksomheder står for 24 procent af Danmarks samlede eksport, og skaber samlet set beskæftigelse for 102.000 personer.
Læs mere

Omdrejningspunktet i Det Blå Danmark er skibsfarten. Der har gennem de seneste 10 år været en betydelig vækst i dansk søfart målt både i danskflaget, dansk ejet og dansk opereret tonnage. Danmark er i 2015 rykket op blandt verdens 13 største flagstater, og den danske bruttotonnage er på det højeste niveau, siden etableringen af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) i 1988.

Virksomhederne i Det Blå Danmark

Det Blå Danmark består af en lang række virksomheder, som beskæftiger sig direkte eller indirekte med skibsfart eller anden virksomhed til søs, samt virksomheder som er relateret til produktion, brug samt service af skibe og skibsfart. 

Det drejer sig fx om rederidrift, shippingfirmaer, skibsmæglere, havne, logistikvirksomheder, værfter samt industri- og servicevirksomheder, som leverer udstyr, komponenter og service, og offshorevirksomheder. 

Derudover består Det Blå Danmark af maritime myndigheder, interesseorganisationer og maritime uddannelses- og forskningsinstitutioner. 

Danish Maritime Days

Danish Maritime Days forløber over fem dage og samler en lang række maritime arrangementer, herunder Danish Maritime Forum, hvor nøglepersoner fra alle led af den globale maritime værdikæde mødes.

Danish Maritime Days og Danish Maritime Forum afholdes af foreningen Danish Maritime Days, der er dannet af Danmarks Rederiforening, Danske Maritime og Søfartsstyrelsen. Danish Maritime Days finansieres af en række private maritime fonde samt Erhvervs- og Vækstministeriet. 

Danish Maritime Days blev afholdt for første gang i 2014.

Markedsmodning

Markedsmodning er aktiviteter, der er med til at åbne markeder for virksomhedernes innovative produkter og serviceydelser. Markedsmodning kan sikres ved at styrke efterspørgslen efter innovative løsninger og ved at styrke udbuddet.
Læs mere

De store investeringer i viden og uddannelse omsættes ikke i tilstrækkelig grad til vækst og jobskabelse i virksomhederne. Der skabes for få nye job på baggrund af ny viden og forskning og for mange innovations- og forskningsprojekter bliver ikke kommercialiseret, tilstrækkelig modnet eller implementeret i stor skala, men bliver ved prototyper og demonstrationsprojekter.

Markedsmodningsfonden har til formål at fremme vækst, beskæftigelse og eksport, herunder særligt i små og mellemstore virksomheder inden for områder, hvor Danmark har særlige styrker og potentialer. Fonden er markedsnær, virksomhedsrettet og har et kommercielt fokus. Fonden skal således hjælpe danske virksomheder med at overkomme de markedsbarrierer, de oplever i markedsmodningsfasen fx gennem medfinansiering af test og tilpasning af virksomhedernes innovative prototyper hos potentielle kunder eller ved at stille garanti, der giver køberen af et nyt innovativt produkt tryghed.

Markedsmodningsfonden arbejder også for innovationsfremmende offentlig efterspørgsel.


Regional erhvervsudvikling

Den regionale vækstpolitik skal bidrage til vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark.
Læs mere

Rammerne for den regionale vækstpolitik blev etableret med kommunalreformen i 2007. I den forbindelse blev der nedsat regionale vækstfora, der har ansvaret for den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Samtidig nedsatte erhvervs- og vækstministeren Danmarks Vækstråd, der rådgiver erhvervs- og vækstministeren om tilrettelæggelsen og udviklingen af den erhvervspolitiske indsats i Danmark, herunder den regionale vækstpolitik. 

Regionale vækstfora

Der er nedsat seks regionale vækstfora – et for hver region og et for Bornholm. De regionale vækstfora har ansvaret for den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. De skal blandt andet udarbejde et bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af de regionale vækst- og udviklingsstrategier og prioritere den indsats, der skal omsætte strategien til konkrete forbedringer af de regionale vækstvilkår. I bidraget beskrives den regionale vækst og erhvervsudviklingsindsats med udgangspunkt i regionale styrker og udfordringer. Vækstfora har ansvaret for at indstille om anvendelse af hovedparten af EU-regional- og socialfondsmidler på ca. 400 mio. kr. årligt fra 2014-2020 samt de midler, som regionerne har afsat til erhvervsudvikling.

Regionale vækstpartnerskaber 

For at styrke sammenhængen mellem den nationale og regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling indgår regeringen regionale vækstpartnerskaber med de regionale vækstfora. Vækstpartnerskaberne tjener som et redskab til en løbende dialog og samarbejde om at udfolde regeringens vækstpolitiske indsats i nær sammenhæng med den regionale vækstindsats, der forestås af de regionale vækstfora. 

Danmarks Vækstråd 

Danmarks Vækstråd er nedsat af erhvervs- og vækstministeren i henhold til lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Rådet har bl.a. til opgave at rådgive erhvervs- og vækstministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik og styrke koordinationen mellem den lokale, regionale og nationale erhvervs- og vækstpolitik samt bidrage til en effektiv og sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark. Danmarks Vækstråd består af repræsentanter for virksomheder, erhvervsorganisationer, vidensinstitutioner, kommuner, lønmodtagerrepræsentanter, og formændene for de regionale vækstfora. Danmarks Vækstråd har blandt andet udarbejdet debatoplæg om de erhvervsmæssige potentialer i vedvarende energi og energieffektive løsninger, fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft, erhvervspotentialet i velfærdsteknologi og senest kommet med anbefalinger til regeringen om Danmark som produktionsland. 

Andre regionalpolitiske opgaver

Der varetages ligeledes en række tværgående regionalpolitiske opgaver. Det drejer sig bl.a. om det grænseoverskridende samarbejde, fx i Øresundsregionen og i relation til Femern Bælt-forbindelsen samt udarbejdelse af rammerne for anvendelse af Regional- og Socialfonden i Danmark. 

Erhvervssamarbejde med Grønland

Det er et fælles dansk-grønlandsk mål, at potentialet i Arktis og Grønland skal udvikles for at fremme selvbærende vækst og samfundsmæssig bæredygtighed. Udnyttelse af råstofressourcerne og udvikling af fælles turismeprodukter vil kunne bidrage til vækst og beskæftigelse og på sigt en mere flerstrenget erhvervsstruktur.
Læs mere

Et øget erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark kan give nye erhvervsmuligheder for dele af grønlandsk og dansk erhvervsliv.

Danmark og Grønland har udgivet en fælles rapport, der indeholder 12 anbefalinger til, hvordan udviklingen af Grønlands erhvervssektor kan styrkes på kommercielle vilkår til glæde for både danske og grønlandske virksomheder. Anbefalingerne fokuserer på de erhvervsområder, hvor der vurdere at være størst udviklingspotentiale i de kommende år. Rapporten kommer derfor med anbefalinger om styrket myndighedssamarbejde med henblik på at skabe administrative lettelser samt forslag til initiativer inden for udvikling af den grønlandske råstofsektor og turismeindustri, fx øget netværkssamarbejde, finansiering og markedsføring. 

Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark


Tema
Troels Lund Poulsen: Davos er uhyggeligt interessant

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen er til det verdensøkonomiske topmøde i Davos – og fortæller her hvilke temaer, der er de mest interessante set med hans øjne.

×

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

På evm.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Vi begynder først, når du klikker videre eller accepterer.
Læs mere om cookies

Nej tak

(Vi bruger en cookie til at huske dit nej)