Accept af cookies fra EVM.dk

Evm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra evm.dk igen.

Accepter cookies Læs mere om cookies på evm.dk

Produktsikkerhed

Produktsikkerheden i Danmark er høj, og på både nationalt og EU-plan arbejdes der til stadighed for at optimere sikkerheden.

Det er vigtigt, at forbrugerne kan have tillid til de produkter, som omgiver dem. I Danmark har vi heldigvis et højt niveau for produktsikkerhed. Sikkerhedsstyrelsen er ansvarlig for kontrollen med sikkerheden ved forbrugerprodukter generelt. Alle forbrugerprodukter, som bliver bragt i omsætning, er omfattet af produktsikkerhedsloven, med mindre det enkelte produkt er omfattet af særegler. Der findes bl.a. særregler for el, gas, vand og fyrværkeri.

Generel produktsikkerhed

Det er fabrikantens eller importørens ansvar, at et produkt lever op til kravene om sikkerhed. Produktsikkerhedsloven gælder produkter, der markedsføres i Danmark og eksporteres til andre EU-lande.

Det må naturligvis ikke kunne betale sig at overtræde loven. Lov sikrer, at eventuelle bøder afspejler overtrædelsens karakter. Det sikres bl.a. ved, at bødestørrelsen skal stå i forhold til virksomhedens omsætning og den farlige situation, produktet er årsag til.

Hvis en kontrol fx viser, at der er behov for at gribe ind over for et farligt produkt, kan kontrolmyndigheden gribe ind på den ansvarliges regning, hvis den erhvervsdrivende ikke selv kan, eller vil fjerne sine farlige produkter fra markedet.

Kontrol med produktsikkerheden

Sikkerhedsstyrelsen udfører risikobaseret overvågning med udgangspunkt i direkte anvendelige data inden for følgende områder:

  • Sikkerhedsmæssige hændelser
  • Virksomheders og forbrugeres adfærd
  • Fejlmønstre i produkter og installationer
  • Produkter og produktkategoriers farlighed

Læs mere om produktsikkerhed på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Elsikkerhed

Det skal være trygt, når danskerne tænder for lyset. Langt det meste el-arbejde kræver autorisation, og virksomheder skal have et autorisations nummer fra Sikkerhedsstyrelsen, som administrerer ordningen. Sikkerhedsstyrelsen er overordnet ansvarlig myndighed inden for produktion, transmission, distribution og selve brugen af elektriciteten.

Læs mere om elsikkerhed på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Gassikkerhed

I Danmark kræver det autorisation, hvis man vil udføre arbejde inden for gasområdet. For at varetage sikkerheden findes der en række godkendte kontrolinstanser, som godkender og overvåger virksomhedernes kvalitetsstyringssystemer. Sikkerhedsstyrelsen har det overordnede ansvar for gassikkerhed ved alle former for installationer og tilhørende anlæg og administrerer autorisationsordningen.

Læs mere om gassikkerhed på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Fyrværkeri

Fyrværkeri kan være festligt men også farligt. Derfor er der i Danmark bl.a. regler for, hvornår man må købe og affyre fyrværkeri. Der er også grænser for, hvor meget fyrværkeri man må opbevare derhjemme. Det overordnede ansvar for sikkerheden vedrørende fyrværkeri ligger hos Sikkerhedsstyrelsen, som også uddanner og godkender festfyrværkere.

Læs mere om fyrværkerisikkerhed på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside


 

Faglig kontakt
Område 2
E-mail: om2@evm.dk
Kontakt til styrelse
Sikkerhedsstyrelsen
Telefon: 33732000
E-mail: sik@sik.dk

Erhvervs- og Vækstministeriet
Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K
Telefon: +45 33 92 33 50  |  evm@evm.dk

Det er Erhvervs- og Vækstministeriets opgave at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder i en stadig mere global verden. Vores vision er at opnå Europas bedste vækstvilkår, så det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Danmark


AdgangForAlle.dk