Det finansielle område

Erhvervsministeriet fastlægger rammevilkårene for de finansielle virksomheder og finansielle markeder og bidrager derigennem til at sikre den finansielle stabilitet.

EU's finansielle regulering

En stor del af den finansielle regulering i Danmark udspringer af EU-lovgivning. Særligt i forlængelse af den finansielle krise er der gennemført en række initiativer for at skærpe reglerne for den finansielle sektor i EU.
Læs mere

Som opfølgning på den finansielle krise er der gennemført en række reformer af den finansielle regulering i EU. Reformerne omfatter blandt andet:

  • skærpede kapital- og likviditetskrav, der vil gøre den finansielle sektor mere modstandsdygtig;
  • øget gennemsigtighed og bedre tilsyn, der vil skabe større troværdighed om de finansielle virksomheder; 
  • fælles og effektive regler for håndtering af nødlidende banker, der vil bidrage til sunde incitamenter og mindske risikoen for, at skatteyderne påføres omkostninger ved finansielle kriser; 
  • regulering af værdipapirer, herunder handel med finansielle derivater, der vil skabe gennemsigtighed og mindske risikoen for smitte mellem de finansielle virksomheder;
  • etablering af et styrket banksamarbejde med deltagelse af lande i eurozonen samt ikke-eurolande, der ønsker at deltage. 

Det er Europa-Kommissionen, der fremsætter forslag til nye EU-regler. Reglerne vedtages i et samspil mellem Ministerrådet, hvor den danske regering deltager, og Europa-Parlamentet, hvor der sidder 13 danske ud af i alt 751 medlemmer. EU-reglerne har form af direktiver, som skal implementeres i EU-landene, eller forordninger, som gælder direkte i alle EU-lande, når de er vedtaget.

En sund, stabil og velfungerende finansiel sektor er en forudsætning for vækst og beskæftigelse i Danmark og i EU. Derfor arbejder Danmark aktivt for at forme EU’s finansielle lovgivning, så den bliver mest hensigtsmæssig. Det sker blandt andet gennem deltagelse i arbejdsgrupper, forhandlinger i Ministerrådet, høringer, bilaterale møder med Kommissionen mv.

Europæiske tilsynsmyndigheder

På baggrund af erfaringerne fra den finansielle krise blev der 1. januar 2011 etableret tre fælleseuropæiske tilsynsmyndigheder. Tilsynsmyndighederne har til formål at styrke tilsynssamarbejdet i EU. De tre fælleseuropæiske tilsynsmyndigheder har fokus på hhv. banker (EBA), forsikrings- og pensionsselskaber (EIOPA) og værdipapirer og markeder (ESMA). 


Formålet med tilsynsmyndighederne er at styrke samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder i alle EU-lande, herunder bidrage til en mere ensartet tilsynspraksis, udarbejde tekniske input i forbindelse med lovgivningsprocessen, mægle i uenigheder mellem nationale tilsynsmyndigheder, koordinere såkaldte stresstest mv. 

Der er desuden etableret et nyt råd for systemiske risici (ESRB), som analyserer risici for det finansielle system i EU som helhed. ESRB kan komme med advarsler og anbefalinger til medlemslandene, EU-institutionerne eller de relevante nationale og europæiske tilsynsmyndigheder. 



Pengeinstitutter

De danske pengeinstitutter spiller en central rolle i forhold til udviklingen af det danske samfund og den danske økonomi. Derfor er det vigtigt, at institutterne er underlagt love og regler, der både sikrer stabilitet og bæredygtighed, og gør det muligt at opretholde en konkurrencedygtig sektor, der understøtter væksten via udlån til virksomheder og husholdninger.
Læs mere

En af forudsætningerne for at skabe vækst er, at vi har sunde pengeinstitutter banker. Stærke og velkapitaliserede pengeinstitutter banker er i stand til at agere bindeled mellem dem, der ønsker at spare op og dem, der har brug for at låne. 

Pengeinstitutterne er som andre finansielle virksomheder underlagt både den særlige finansielle lovgivning og den generelle erhvervsregulering, der gælder for alle erhvervsvirksomheder. Den centrale lov for pengeinstitutter er lov om finansiel virksomhed, der blandt andet indeholder regler om tilladelse til at drive pengeinstituttet, kapitalkrav, god-skik-regler, krav til afrapportering, ejerforhold, aflønning mv. Loven indeholder regler for alle finansielle virksomheder og dermed også realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber mv. Derudover sætter EU-kapitalkravsforordning en krav til blandt andet institutternes kapital.

Danske pengeinstitutter er underlagt tilsyn fra Finanstilsynet, der sikrer, at institutterne overholder regler på baggrund af løbende indberetninger og inspektioner, hvor tilsynet besøger de enkelte pengeinstitutter og gennemgår relevante forhold. Finanstilsynet har indført en tilsynsdiamant, der opstiller pejlemærker for eksempelvis omfanget af ejendomseksponering og udlånsvækst.

Lovforslag vedrørende finansielle forhold fremsættes af erhvervs- og vækstministeren og behandles af relevante udvalg i Folketinget. Forslag til ny finansiel regulering sendes i offentlig høring før fremsættelsen. 


Se også

Finanstilsynet

Realkreditinstitutter

Realkreditinstitutterne i Danmark har en vigtig funktion i dansk økonomi, da de bl.a. finansierer mange danskeres boligkøb. Det samlede realkreditudlån i Danmark er stort, men er samtidig baseret på principper og regler, der betyder, at udlånene typisk er forbundet med lav risiko.
Læs mere

Danske realkreditinstitutter baserer sig på en forretningsmodel, som på mange måder er unik i forhold til resten af verden. Et grundlæggende princip er, at institutternes udlån udelukkende sikres med pant i fast ejendom og jord, og at udlånet finansieres ved udstedelse af obligationer. Derfor har lånene typisk lav risiko. Realkreditinstituttet har ingen indflydelse på renten på de ydede lån - den bestemmes af udviklingen på obligationsmarkedet. 

Det danske realkreditsystem er underlagt en række regler, der er med til at opretholde stabiliteten og dermed sikrer tryghed og sikkerhed på boligmarkedet. Der er eksempelvis regler vedrørende grænser for rente- og valutarisiko, likviditetsmæssige ubalancer, og afdragsfrihed. Derudover gælder de generelle regler for finansielle virksomheder om fx kapitalkrav, ledelse, god skik, aflønning mv. i lov om finansiel virksomhed. 

Det er Finanstilsynet, som fører tilsyn med realkreditinstitutterne. Finanstilsynet har udover de gældende regler indført en tilsynsdiamant, der opstiller pejlemærker for eksempelvis omfanget af udlånsvækst, afdragsfrihed og låntagers renterisiko.


Se også

Finanstilsynet

Forsikring og Pension

Forsikrings- og pensionsselskaber spiller en central rolle i dansk økonomi og i forhold til at skabe sikkerhed for almindelige danskere. Derfor er selskaberne underlagt en række love og regler, som skal sikre en stabil og bæredygtig sektor.
Læs mere

Forsikrings- og pensionsselskaberne har til formål at skabe tryghed for forbrugerne. For pensionsselskaberne betyder det, at de skal skabe det bedst mulige afkast til deres pensionskunder og derigennem være med til at sikre kunderne en ordentlig levestandard og gode livsvilkår, når de har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. For forsikringsselskaber betyder det, at de skal sikre deres kunder et økonomisk sikkerhedsnet, når skaden sker ved udefra kommende begivenheder som fx brand, tyveri eller personulykker.  

Givet selskabernes væsentlige samfundsmæssige betydning er det derfor vigtigt at skabe rammer og lovgivning, der sikrer robuste selskaber og beskytter forbrugerne. Danskerne skal være sikre på, at de og deres nærmeste er beskyttede, hvis uheldet er ude og skal kunne regne med, at når de sparer op til pensionen, så er pengene der også, når de bliver gamle.
Selskaberne er blandt andet underlagt regler for investeringspolitikken og kapitalkrav, der svarer til selskabernes risikoprofil. Formålet med reglerne er at sikre kapitalgrundlaget i forsikrings- og pensionsselskaberne og dermed samtidig bevare den offentlige tillid til systemet. 

Det er Finanstilsynet, som fører tilsyn med forsikrings- og pensionsselskaberne og sikrer at de lever op til de gældende regler. 


Finansiel Stabilitet

Finanskrisen satte fornyet fokus på behovet for regulering af finanssektoren. Der er gennemført en lang række tiltag i EU og i Danmark for at understøtte den finansielle stabilitet. Der er eksempelvis stillet skærpede krav til de systemiske vigtige finansielle institutter (SIFIer), ligesom der er oprettet et råd, der skal overvåge systemisk risici.
Læs mere

Den finansielle sektor har stor betydning for dansk økonomi. En sund og stabil finansiel sektor er afgørende for at kunne skabe vækst og udvikling i samfundet. 

Som opfølgning på finanskrisen er der blevet gennemført en lang række tiltag for at forebygge fremtidige kriser. Ligeledes er der vedtaget regulering for at sikre, at det er muligt at håndtere institutter, der alligevel måtte komme i problemer, uden at det går ud over skatteyderne. 

Krisehåndtering

Under finanskrisen var der i en række lande fra statens side behov for at gribe ind med statsgarantier, lån og kapitalindskud. For at undgå en lignende situation i fremtiden har EU gennemført et krisehåndteringsdirektiv der i Danmark er implementeret i i Afviklingsloven

Krisedirektivet giver bl.a. mulighed for at gribe tidligere ind samt indeholder en række værktøjer, der kan anvendes, såfremt instituttet alligevel måtte blive nødlidende. Dette bidrager til at sikre, at det er den finaniselle sektor selv, der bærer tabene i forbindelse med afvikling af et institut og dermed ikke skatteyderne. 

Med direktivet skal der blandt andet oprettes en offentlig afviklingsmyndighed, krav om genopretnings- og afviklingsplaner for institutterne og etablering af en sektorfinansieret afviklingsformue. Derudover indføres der et krav til institutterne om at have minimum af kapital og gæld, som kan absorbere tab, hvis instituttet kommer i problemer. Kravet skal således sikre, at tabet bæres af aktionærer og kreditorer frem for af indskydere eller staten. 

Finansielle markeder

Det er vigtigt, at de finansielle markeder er effektive og gennemsigtige, da de er med til at sikre, at investeringer når frem til produktive virksomheder, så de kan opnå vækst og skabe arbejdspladser.
Læs mere

De finansielle markeder bidrager til, at der sker en effektiv fordeling af opsparede midler til virksomheder, der har behov for finansiering og kan skabe det bedste afkast til investorerne. Det sker ved at bringe købere og sælgere sammen, så de kan handle eksempelvis aktier og obligationer. 

Erhvervs- og Vækstministeriet arbejder for, at markederne skal være så effektive så muligt, og at der skal være den størst mulige gennemsigtighed. Det sker blandt andet gennem forhandlinger på EU-niveau, hvor en række af de centrale regelsæt er forankret. Det drejer sig ikke mindst om MIFID/MIFIR, der udstikker retningslinjerne for handel med finansielle instrumenter i EU. 

Der er ligeledes regler for handel med visse typer af derivater (EMIRkollektive investeringer (UCITS og FAIF) og markedsmisbrug og markedsmanipulation (MAD/MAR))

Handel med finansielle aktiver foregår i stadigt stigende omfang på tværs af landegrænserne. Den stigende finansielle integration er med til at nedbringe virksomhedernes kapitalomkostninger og forbedre afkastet på investorernes opsparing. Samtidig kan åbne finansielle markeder være med til at sikre en bedre risikospredning i forbindelse med virksomhedernes kapitalfrembringelse og opsparernes investeringer.  

Det er i Danmark Finanstilsynet, der fører tilsyn med de finansielle markeder og aktører. 


Finansielle forbrugere

De finansielle forbrugere skal kunne have tillid til markedet, og markedet skal være gennemsigtigt, således at forbrugeren har et solidt grundlag for at træffe sine valg. Det kræver en effektiv forbrugerbeskyttelse og let adgang til overskuelig information.
Læs mere

Et af de væsentlige elementer for at sikre gode rammer for de danske forbrugere af finansielle tjenester er den forbrugerbeskyttelse, der findes i Danmark. 

Der er i de seneste år taget en række nye initiativer til yderligere forbrugerbeskyttende tiltag. Der har i den forbindelse været fokus på at sikre bedre rammevilkår for forbrugeren samtidig med, at virksomhederne udviser større ansvarlighed, så forbrugerforholdene i den finansielle sektor forbedres. 

Det er centralt, at forbrugerne har mest mulig information for dermed at have det bedste grundlag for at kunne foretage valg af finansielle produkter og tjenesteydelser. Derfor er det vigtigt at fremme et gennemsigtigt marked og fremme forbrugernes viden om finansielle produkter og ydelser, hvilket er et af de primære formål for Penge- og Pensionspanelet

Der påhviler naturligvis også forbrugerne selv at tage ansvar. Aktive og kritiske forbrugere, der stiller krav og undersøger markedet, er med til at styrke konkurrence og med til at sikre den bedst mulige service og de bedste tilbud.

Tilsyn

Det er Finanstilsynet, der fører tilsyn på forbrugerområdet og dermed sikrer, at den finansielle lovgivning overholdes af de finansielle virksomheder samt af udstedere og investorer på værdipapir­markedet. 

Derudover fører Forbrugerombudsmanden tilsyn med, at erhvervslivet overholder reglerne i markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning. 

Der er indgået Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden om tilsyn med det finansielle område (pdf).

Betalingstjenester

Udbuddet af betalingstjenester er i de seneste år vokset. Det er positivt for forbrugeren, forretninger og samfundsøkonomien, da det giver større fleksibilitet, øgede betalingsmuligheder og hurtigere overførsler. Men samtidig rejser de nye betalingsløsninger nogle sikkerhedsmæssige spørgsmål i forhold til forbrugeren.
Læs mere

Den tid er for længst ovre, hvor en forbruger kun kunne betale med kort eller kontant. Den teknologiske udvikling betyder, at der er kommet mange nye måder at betale med, eksempelvis via mobiltelefonen. Digitaliseringen af betalingssystemet giver nye muligheder for forbrugere og virksomheder, men samtidig stiller det også krav om at opdatere reglerne for at forhindre sikkerhedsmæssige brister og misbrug.

Det er vigtigt, at forbrugere og forretninger har adgang til sikre og effektive betalingsløsninger. Derfor arbejder regeringen for at øge konkurrencen på betalingsmarkedet samtidig med, at der bliver skabt rammer for, at betalingssystemerne fortsat er sikre og eksempelvis er beskyttet mod misbrug. De overordnede rammer fastsættes i forskellige EU-regler, herunder betalingstjenestedirektivet. 

Dankortet 

Danskerne er blandt de europæere, der bruger deres betalingskort mest. Dankortet har igennem mange år været danskernes foretrukne betalingskort. Dankortet er et debetkort, som i dag er administreret af Nets. Kortet udstedes til forbrugerne af de danske pengeinstitutter. 

Dankortet er en billig, effektiv og sikker del af den danske betalingsinfrastruktur. Derfor arbejder regeringen også for at bevare Dankortet. 

Det er Finanstilsynet, der udsteder licenser til og fører tilsyn med udbydere af betalingstjenester.

Vækstkapital

Et velfungerende marked for risikovillig kapital er en forudsætning for vækst.
Læs mere

Særligt iværksættere og små og mellemstore virksomheder kan have svært ved at skaffe finansiering, hvilket er vigtigt for, at de har mulighed for at vokse og potentielt blive vækstvirksomheder. Når det kommer til at skabe vækstvirksomheder, er der en række lande, der gør det bedre end Danmark. Det skal gode vækstvilkår, og herunder adgang til risikovillig kapital, råde bod på.

Vækstvirksomheder er vigtige, fordi de skaber job, har en høj produktivitet og udvikler nye arbejdsgange og produkter, som kan have en positiv afsmittende effekt på andre virksomheder. Forudsætningen for at få skabt flere af sådanne virksomheder er, at vi har gode rammevilkår for, at private virksomheder kan vokse og gøre sig gældende globalt. 

For mange virksomheder er den største udfordring, at det ikke er muligt at skaffe finansiering til udvikling af virksomheden eller realisering af nye ideer og innovation. Et velfungerende marked for risikovillig kapital skal bidrage til, at nye ideer og innovationer bliver ført ud i livet og bidrager til væksten. 

Derfor arbejder regeringen for at forbedre iværksætteres og små og mellemstore virksomheders adgang til risikovillig kapital gennem eksempelvis Vækstfonden og Dansk Vækstkapital, som stiller kapital til rådighed for bred gruppe af virksomheder med vækstpotentiale samt EKF, der hjælper danske virksomheder med at gøre det muligt og attraktivt for andre at købe varer fra Danmark.

Udover arbejdet med et velfungerende marked for risikovillig kapital, arbejder regeringen løbende på at styrke vækstvilkårene gennem rådgivning og information. Det sker eksempelvis via Væksthusene, der giver sparing til virksomheder med vækstpotentiale, og Fonden for Entreprenørskab, der er med til at udbrede entreprenørskab i uddannelsessystemet.



Internationale banker

Erhvervs- og Vækstministeriet har ansvaret for tre internationale investeringsbanker: Den Nordiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling samt Den Europæiske Investeringsbank. De tre internationale investeringsbanker yder lån og garantier på bankmæssige vilkår med henblik på at fremme bæredygtig vækst.
Læs mere

Den Nordiske Investeringsbank (NIB)

NIB blev oprettet i 1975 som et fællesnordisk, internationalt finansieringsinstitut. I 2005 blev også Estland, Letland og Litauen medlem af NIB, sådan at banken i dag er et nordisk-baltisk finansieringsinstitut. Investeringsbanken yder især støtte til projekter, der kan understøtte vækst, udvikling og konkurrenceevne i de nordisk-baltiske lande, og til projekter, der har en særlig miljøprofil. Desuden oprettede NIB som noget nyt i 2015 en Arktisk lånefacilitet på 500 mio. kr., der skal stimulere investeringer i det arktiske område.

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD)

EBRD blev oprettet i 1991 for at støtte overgangen fra planøkonomi til markedsbaseret økonomi i Central- og Østeuropa. Banken opererer i 34 lande i Central- og Østeuropa, Balkan, Kaukasus, Rusland og Centralasien samt siden 2011 i Middelhavsområdet. Der ydes lån og egenkapitalindskud til virksomheder i den private sektor samt i forbindelse med privatisering af statsejede virksomheder. Banken forsøger samtidig at fremme en demokratisk udvikling, hvorfor der tilstræbes en tæt politisk dialog med de lande, banken opererer i.

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) 

EIB ejes i fællesskab af de 28 medlemslande i EU. Bankens formål er at bidrage til integration og økonomisk og social samhørighed blandt medlemslandene. Konkret stiller banken lån og garantier til rådighed for sunde og økonomisk bæredygtige projekter, særligt inden for EU. Banken fokuserer sine investeringer i projekter, der fremme udviklingen for små- og mellemstore virksomheder, infrastruktur, miljø og ressourceeffektivitet samt forskning og innovation. Ved lån og garantistillelse uden for EU opererer EIB under aftaler indgået under de europæiske udviklings- og samarbejdspolitikker.  Per 1. januar 2016 administrerer EIB også den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der er en garantifond på 21 mia. euro finansieret af dels EU-budgettet (16 mia. euro), dels Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (5 mia. euro).

EIB er desuden hovedaktionær i Den Europæiske Investeringsfond (EIF), der stiller risikovillig kapital til rådighed for små og mellemstore virksomheder i samarbejde med lokale aktører.

Udvalg og arbejdsgrupper

Der er nedsat en lang række arbejdsgrupper på ministeriets ressortområde. Det drejer sig om arbejdsgrupper og udvalg på det finansielle område, på området for vækst, konkurrence og regulering.
Læs mere

Artikler under udvalg og arbejdsgrupper

Meddelelser på det finansielle omraade

Erhvervs- og vækstministeren sender med jævne mellemrum meddelelser ud inden for den finansielle regulering. Her er en oversigt over disse meddelelser.
Læs mere

Meddelelse om fastsættelse af SIFI-bufferkrav

Danmark har en række institutter, der er så store og vigtige, at det kan få konsekvenser for hele samfundsøkonomien, hvis de kommer i problemer. Disse systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) er underlagt særligt skærpede kapitalkrav (SIFI-bufferkrav), som skal sikre, at institutterne er tilstrækkeligt polstrede.

I Danmark udpeges SIFIer af Finanstilsynet én gang om året.  Fra december 2015 udpeger Finanstilsynet også SIFIer på Færøerne. Erhverv- og vækstministeren fastsætter SIFI-bufferkravene for SIFIerne i Danmark og på Færøerne.

Meddelelse om fastsættelse af SIFI-bufferkrav

Meddelelser om fastsættelse af SIFI-bufferkrav kan findes herunder:

Meddelelse om fastsættelse af kontracyklisk buffersats

Formålet med bufferen er at give mulighed for at hæve kapitalkravet til institutterne i perioder, hvor der er tegn på opbygning af systemiske risici. Kapitalbufferen lægges oveni de allerede gældende kapitalkrav og gælder for alle institutter.

Danmark har en række institutter, der er så store og vigtige, at det kan få konsekvenser for hele samfundsøkonomien, hvis de kommer i problemer.

Meddelelser om fastsættelse af den kontracykliske buffer kan findes herunder:

Danmark skal i henhold til kapitalkravsdirektivet (CRD IV) fastsætte en kontracyklisk kapitalbuffer for de danske institutter.  Erhvervs- og vækstministeren fastsætter bufferen hvert kvartal. Dette sker bl.a. efterindstilling fra Det Systemiske Risikoråd. Fra 3. kvartal 2015 er bufferen også fastsat for Færøerne og fra 2. kvartal 2016 også for Grønland.


Tema
Hvad betyder regeringens vækstplan for hele Danmark

Modernisering af planloven med mere frihed til kommunerne, billigere færgebilletter, fleksibel landsbyplanlægning, udvikling af turismen, bedre rammer for fødevare- og landbrugssektoren, statslige arbejdspladser i hele landet og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Det er blot nogle af de initiativer, der vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.

×

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

På evm.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Vi begynder først, når du klikker videre eller accepterer.
Læs mere om cookies

Nej tak

(Vi bruger en cookie til at huske dit nej)