Accept af cookies fra EVM.dk

Evm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra evm.dk igen.

Accepter cookies Læs mere om cookies på evm.dk
Send en e-mail med link til siden "Pressemeddelelse i forlængelse af møde i forligskredsen bag finansiel stabilitet om planlagt fusion mellem Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank"

Pressemeddelelse i forlængelse af møde i forligskredsen bag finansiel stabilitet om planlagt fusion mellem Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank

26. januar 2012 Pressemeddelelse
Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank fremlagde i går en fusions- og kapitalplan til løsning af Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbanks udfordringer.

Forligskredsen bag finansiel stabilitet har i dag afholdt møde, hvor blandt andet fusions- og kapitalplanen fra Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank er blevet drøftet.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:  

Vi har i dag givet politisk opbakning til at arbejde for, at bankernes fusions- og kapitalplan kan gennemføres. Det betyder også, at staten forventer at deltage i den planlagte aktieudvidelse, forudsat at betingelserne for fusions- og kapitalplanen i øvrigt opfyldes. 
Lad mig i den forbindelse understrege, at der altid er en risiko ved at investere i aktier, 0gså i de tilfælde hvor staten er medaktionær.

Jeg noterer med tilfredshed, at bankerne også bidrager til planen ved at være med til at tegne supplerende kapital i det fusionerede institut.
Det er en omfattende plan, som de to institutter har lagt frem, og der skal nu gives tilsagn fra en række myndigheder, ligesom EU-kommissionen skal godkende planen.
Pressekontakt
Pressesekretær
Søren Møller Nielsen
Telefon: 33 92 31 15
E-mail: SMN@evm.dk
Faglig kontakt
Område 3
E-mail: om3@evm.dk

Erhvervs- og Vækstministeriet
Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K
Telefon: +45 33 92 33 50  |  evm@evm.dk

Det er Erhvervs- og Vækstministeriets opgave at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder i en stadig mere global verden. Vores vision er at opnå Europas bedste vækstvilkår, så det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Danmark


AdgangForAlle.dk