Accept af cookies fra EVM.dk

Evm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra evm.dk igen.

Accepter cookies Læs mere om cookies på evm.dk

Mere åbenhed om betalinger i olie- og mineindustrien

03. maj 2012 Pressemeddelelse
Det danske EU-formandskab er klar til at forhandle med Europa-Parlamentet om regnskabsdirektiverne.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har i dag fået opbakning fra de øvrige EU-lande til at påbegynde forhandlingerne med Europa-Parlamentet om en revision af regnskabsdirektiverne.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:

Med det nye krav om land-for-land rapportering vil borgere i udviklingslande kunne få indsigt i, hvad store og børsnoterede europæiske virksomheder betaler til myndigheder ifm. eksempelvis udvinding af olie i et land, uafhængigt af om myndigheden har interesse i at offentliggøre denne information. Civilsamfundet kan på baggrund af oplysningerne bedre holde de enkelte myndigheder ansvarlige for anvendelsen af disse indtægter – og dermed dæmme op for korruption og misbrug.

Regnskabsdirektiverne har til formål at reducere de administrative byrder for særligt små virksomheder ifm. regnskabsaflæggelse, samt at øge sammenligneligheden af virksomhedernes årsregnskaber i EU. Desuden introduceres et nyt oplysningskrav – land-for-land rapportering – som vil skabe større transparens om europæiske virksomheders betalinger for at udnytte naturressourcer, særligt i udviklingslande. Dette vil forhåbentligt dæmme op for korruption, misbrug af offentlige midler samt skatteunddragelse i ressourcerige lande.  

Revisionen af regnskabsdirektiverne blev fremsat af Kommissionen i oktober 2011 og er et af de 12 initiativer i Akten for Det Indre Marked. Det danske EU-formandskab vil nu indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet om sagen.  

Pressekontakt
Konstituret kontorchef
Troels Blicher Danielsen
Telefon: 91337254
E-mail: TRD
Faglig kontakt
Område 2
E-mail: om2@evm.dk

Konstituret kontorchef
Troels Blicher Danielsen
Telefon: 91337254
E-mail: TRD

Erhvervs- og Vækstministeriet
Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K
Telefon: +45 33 92 33 50  |  evm@evm.dk

Det er Erhvervs- og Vækstministeriets opgave at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder i en stadig mere global verden. Vores vision er at opnå Europas bedste vækstvilkår, så det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Danmark


AdgangForAlle.dk