Accept af cookies fra EVM.dk

Evm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra evm.dk igen.

Accepter cookies Læs mere om cookies på evm.dk

Vejen til ny vækst i Europa er digital

03. februar 2012 Pressemeddelelse
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har torsdag og fredag været vært for 35 europæiske ministre og delegationsledere samt to kommissærer på et uformelt rådsmøde i København. De blev enige om, at EU skal udnytte e-handel og digitale løsninger til at skabe ny vækst og beskæftigelse i EU.

Der er et betydeligt vækstpotentiale i at skabe et såkaldt digitalt indre marked i EU, hvor virksomheder og forbrugere mere ubesværet kan handle på internettet og bruge digitale løsninger på tværs af grænserne. En undersøgelse fra McKinsey & Company viser, at små- og mellemstore virksomheder med en stærk tilstedeværelse på internettet vokser dobbelt så hurtigt som andre. Samtidig viser tal fra Kommissionen, at det vil give et økonomisk udbytte på ca. 40 milliarder kr. årligt i en seksårig periode, hvis alle regninger sendes elektronisk i stedet for på papir.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:

Den økonomiske krise nødvendiggør finansiel konsolidering. Samtidig er det vigtigt, at der kommer gang i væksten og beskæftigelsen. Det Europæiske Råd pegede i mandags på, at et af de centrale vækstredskaber for EU er skabelsen af et velfungerende digitalt indre marked. Med mødet i dag har vi taget det næste skridt og er blevet enige om, hvilke konkrete initiativer vi skal tage for at realisere det enorme vækstpotentiale, der er i at skabe et digitalt indre marked.

Der er i dag en række barrierer for e-handel og anvendelse af digitale løsninger på tværs af grænserne i EU. I 2010 handlede 40% af de europæiske forbrugere på internettet, men kun 9%, handlede i et andet EU-land. 95% af alle fakturaer, der bliver sendt på tværs af grænser i EU, er på papir, og kun 5% af offentlige udbud i EU kan besvares digitalt.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:

Vi har haft nogle meget konstruktive drøftelser med gode indspark fra de virksomheder, der deltog i mødet. På den baggrund blev vi bl.a. enige om, at vi skal fordoble handlen på internettet i EU i 2015 i forhold til i dag. Vi vil også sikre elektronisk udbud i EU inden 2016 og sørge for at hovedparten af alle regninger kan sendes elektronisk inden 2020.

Resumé af drøftelserne på mødet 

Film om det digitale indre marked - udfordringer og barrierer

På det uformelle konkurrenceevnerådsmøde blev der vist seks korte film, hvor europæiske forbrugere og virksomheder fortæller om de udfordringer og barrierer, som de oplever i det digitale indre marked.

Se filmene her:


E-invoicing 

E-procurement

ICT standards

Online and alternative dispute resolution

Payment safety online

Points of single contact online

Faglig kontakt
Område 2
E-mail: om2@evm.dk

Område 2
E-mail: om2@evm.dk

Erhvervs- og Vækstministeriet
Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K
Telefon: +45 33 92 33 50  |  evm@evm.dk

Det er Erhvervs- og Vækstministeriets opgave at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder i en stadig mere global verden. Vores vision er at opnå Europas bedste vækstvilkår, så det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Danmark


AdgangForAlle.dk