Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen tager tråden op efter anbefalinger i en ny rapport, der er lagt på hendes bord i dag.
Forbrugerne skal have mere sikkerhed for at fusion
Pressemeddelelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 16. december 2008
Forbrugerne skal have mere sikkerhed for at fusioner ikke skader konkurrencen
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen tager tråden op efter anbefalinger i en ny rapport, der er lagt på hendes bord i dag.
Fusioner kan skade konkurrencen på pris og service for forbrugerne. Det bør der tages hånd om. Det konkluderer et enigt udvalg i en rapport, som i dag er afleveret til økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen.
Hidtil er kun de helt store fusioner kigget efter i sømmene, men nu skal der holdes et vågent øje med et langt bredere felt af fusioner. Den større årvågenhed skal dog ikke føre til unødigt administrativt bøvl for virksomhederne.
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen:
- Rapporten indeholder klare meldinger om, at der er behov for ændrede regler for fusionskontrol i Danmark, hvis konkurrencen skal være ligeså effektiv som i sammenlignelige lande. Men vi skal sikre en effektiv metode uden at pålægge hverken virksomhederne eller myndighederne unødige omkostninger.
- Det er vigtigt, vi får ændret reglerne, fordi de fusioner, der skader konkurrencen, kan have store negative konsekvenser for både forbrugerne og andre virksomheder i form af højere priser, dårligere kvalitet og mindre innovation. Jeg vil snarest diskutere rapportens konklusioner med Folketingets partier og forventer at fremsætte forslag om ændring af konkurrenceloven i næste folketingssamling, fortsætter Lene Espersen..
Regeringen satte udvalget i gang med arbejdet i januar på baggrund af en undersøgelse fra Konkurrencestyrelsen, der viste, at grænsen for, hvornår virksomheder skal anmelde en fusion til myndighederne, er langt højere i Danmark end i andre EU-lande. Med de nuværende regler er godt 2/3 af alle brancher i dansk økonomi ikke underlagt fusionskontrol.
Fusionsudvalget har haft en bred sammensætning med repræsentanter fra en række erhvervsorganisationer, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet, eksperter i konkurrenceret. Konkurrencestyrelsens direktør Agnete Gersing har været formand og det er et enigt udvalg, der står bag rapporten.
Se link til rapporten til højre her på siden under "Mere information".
information
Rapport fra
udvalget om
ændring af
fusionskontrol-
reglerne
Faktaark 1
Faktaaek 2
Kontakt
Pressesekretær
Erik Ljunggren
elj@oem.dk
tlf. 40 18 43 46