Økonomi- og Erhvervsministeriet har analyseret det aktuelle brug af aktiebaseret incitaments-aflønning i danske børsnoterede selskaber. Analysen viser, at denne form for løn er kommet for at blive.
Børsnoterede selskabers brug
Pressemeddelelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 1. juni 2007
Regeringens åbenhedspakke enstemmigt vedtaget i Folketinget
Regeringens åbenhedspakke er i dag enstemmigt vedtaget i Folketinget. Det sikrer aktionærerne i noterede selskaber øget åbenhed og gennemsigtighed om selskabernes brug af incitamentsaflønning. Fremover skal generalforsamlingen godkende de overordnede retningslinjer for selskabets samlede incitamentsaflønning til bestyrelse og direktion.
For at forstærke selskabernes beslutningsgrundlag om incitamentsaflønning, har Komitéen for god Selskabsledelse endvidere på opfordring fra økonomi- og erhvervsministeren igangsat et arbejde med at udarbejde en vejledning, som selskaberne kan anvende ved udformningen af de konkrete incitamentsordninger.
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen:
- Jeg er meget tilfreds med, at et enigt Folketing bakker op om regeringens åbenhedspakke, som styrker aktionærernes mulighed for at forholde sig til bestyrelsens dispositioner omkring incitamentsaflønning.
- Vi ændrer ikke ved, at det er virksomhedens eget anliggende, hvordan den ønsker at aflønne ledelsen. Men inddragelsen af generalforsamlingen vil sikre, at aktionærerne er med i beslutningen om eventuel brug af incitamentsaflønning.
- Endelig er jeg meget glad for, at Komitéen for god Selskabsledelse er indstillet på at udforme en vejledning om incitamentsaflønning. Vejledningen vil være nyttig for selskaberne, idet incitamentsaflønning kan være et komplekst område, der spænder vidt, og som rummer både fordele og ulemper.
Økonomi- og Erhvervsministeriet har udarbejdet en analyse, der giver et aktuelt billede af udviklingen i omfanget og karakteren af aktiebaseret incitamentsaflønning i Danmark.
Se link til analysen mv. til højre her på siden.
kontakt
Pressesekretær
Erik Ljunggren
elj@oem.dk
tlf. 40 18 43 46information
Link til:
Aktieoptions-
analyse
Rapport om
optionsaflønning